seile hurtigt“ (jf. hraðbyri, strygende ber). Man kunde tenke paa röð (genit. raðar), langstrakt banke af stenblandet grus (Fritzner), folkesprogets ra; saadanne banker kunne maaske findes her og der ved fjorden, skjønt jeg ikke er bleven serlig opmerksom paa dem; – und er en almindelig afledningsendelse. – Det er før omtalt, at de ældre endelser saa godt som ikke forekomme i Ranen, -stad kun i Dilkestad (udtalen: Dilstad), for Dilkastaðir (AB. 88), rimeligvis af dilkr, m. unge af smaafæ (jf. Geitstad, Oksstad, Systad); hvis Dilstaðir AB. 90 er den samme gaard, har man allerede deri en afslidning af udtalen. – Af usammensatte navne uden artikel er der kun nogle ganske faa: Sand i Heimnes, Valla, Bjerka og Leira i Sørfjorden, Dal og Mo i nordre Ranen. – Endel sammensatte maa regnes mellem de ældre, saaledes Hinderaa yderst i fjorden (i Nesne) af hind, f. en hind, med bevaret genitivform; navnet findes ogsaa i Ryfylke, fordum Hindará, jf. Hindreim i Leksviken, før Hindarheimr (Munch. Beskr. 87), Hinderaker, før Hindarakr (Munch. 127) paa Karmt. – Fremdeles paa nordsiden: Utskarpen (i matrikelen urigtigt Utskorpen) i Utskarpfjorden. Betegner muligt et sted, som ud mod søen er haardt og ufrugtbart. Hankjønsformen af adjektivet synes her at være brugt substantivisk (prof. Bugge) jf. nedenfor om Yttren. – Bratland. Utland. – Paa sydsiden Hesevik, af det før omtalte hesja eller esja. – Urdland af urð, stennrd. – Heimnes, rimeligvis et af de ældste navne inde i fjorden. Sandnes. Barddal af mandsnavn Barðr ligesom Bardstad i Bindalen. Bergsnov (udtalt Bergsne) for omtalt. Breidmo. – Bliset, fordum Blíusetr, AB. 88 (i matrikelen Blyset); stammen er dunkel; jevnføres kan Bliane i Flesberg. Prof. Bugge antager, at det oprindelig kunde være Blígusetr og komme af Blíga, navn og øgnavn paa en kvinde, lige-
