liggende birkeskov, der vel før har været ryddet land (der findes dere gravhauger i den). Ved Skeid paa Døn gaar der mod V. fra gaarden et dybt, i bunden fladt og omtrent 50 skridt bredt skard ud mod sletterne vestenfor det smale fjeld; her var der en ypperlig rendebane. Paa Skeidaker (Skjaak) i Lom er der ualmindelig flade og vide sletter. Hallingskeidet over fjeldet mellem Aal og Laardal, Hallingernes gamle vei til søen; ogsaa her er der paa lange strekninger fladt. Gandeskeidene nær Stavanger (ved Gandsfjorden, af det gamle navn Gönd, gen. Gandar). Skeid i Surendalen med en slette, hvor der nu er exercerplads. Ofte nu Skeide, der dels kan være gammel dativ, dels pluralis, Undertiden er stammen blevet forvansket i tale og skrift: Skedsmo, prestegjeld og gaard i Ullensaker d. e. Skeidsmo, Skjesvoll, Vaage, for Skeidsvoll, Skevik i Beitstaden, vel for Skeidvik. Paa enkelte steder synes denne forklaring af betydningen at passe mindre godt, saaledes ved Skeid i Verdalen, der ligger høit i en aaslid; her og paa somme andre steder maa det kanske hellere efter ordets første betydning forklares som et sted, hvor der er lettere overgang over et fjeld (et pas), hvilket ogsaa kan passe paa Hallingskeidet. Det udtales nu overalt Skjei, Skjeie, men man burde maaske skrive Skeid eller Skjeid for at holde oprindelsen i minde. – Lidt østenfor ligger Hamnes, som efter almindelige overgange skulde antages at være Havnnes, men det heder AB. 88 Hamanes. – Ved Haugsfjorden, der gaar dybt ind fra syd, dannes halvøen Offersø, hvis lave hals i flodtid er oversvømmet, og som ved to smale sunde er adskilt fra Thjøtta. Samme navn i Lødingen paa sydsiden af Hinn og paa Vestvaagen, hvor den gamle form er Órfyrisey (AB. 96); dette er utvivlsomt det gamle navn paa alle tre; de have alle den samme form. Det maa
