j Soorbekkiom, Throndenes (Dipl. 6, 198; Saurbæckom, D. 6, 274. 302; gjenfindes ikke nu). Den hyppige sammensetning med bœr synes at vise, at der især maa tænkes paa et dyndet, sølet tun. Det findes ogsaa ofte i danske og svenske navne som Sor-, Sør-. Søra paa Alsen af en afledet form, seyra, der i det almindelige sprog kun bruges = nød, trengsel, men vel oprindelig har havt en mere eegentlig betydning, omtr. = saurr[1]. Sirum i Selbu synes at vise, at der har været en sideform Seyrum ved siden af Saurum. Seyra ligger maaske til grund i mange navne, der begynde med Sør-, hvor det tages = Syd- (af suðr); men saadanne tilfelde kunne ikke udskilles, naar man ei kjender de gamle former; naar et navn nu skrives Sør-, der kommer af saurr, kan udtalen vise det rette. – Sammensat navn er Steiro (matrikelen: Stero), hvis gamle form utvivlsomt har været Steinrof d. e. stenbrud (rof, n., af rjúfa). Samme navn paa Alsen og i Bø og Sortland i Vesteraalen (fordum Steinrof, AB. 96. Munch Beskr. 64); det samme er Sterud, Nes paa Hedemarken, fordum Steinrof (Dipl. 1, 644. 875. 902. 936 o. fl. Steinroff, Sthenrofi Stensrof). Naar Munthe i matrikelen og forfatteren af registeret til første bind af Dipl. Norv. angiver den ældre form at være Steinarhof, er dette vistnok uhjemlet, og det er i sig selv urimeligt, at hof skulde sammensettes med et mandsnavn; grunden er vel former som Stæinærof, Steinerof (Dipl. 5, 509. 571.), men disse ere = Steina-rof, en sideform for Stein-rof. Man kunde maaske uden skade skrive Steirov for at antyde oprindelsen; Stero strider ialfald baade mod udtale og etymologi. – Nordlig paa sydestsiden er en gaard, hvis navn nu udtales: Øbbe; matrik. har Ølvbø, vistnok
- ↑ Denne forklaring af ordet seyra er dog tvivlsom; en ganske anden giver Unger, Olav d. helliges s. Christiania 1853 s. 268.
