saavel Christian III som senere hans Søn havde paa flere Kanter af Tydskland hemmelige Agenter i sin Sold, der underrettede dem om alle forefaldende Begivenheder, fornemmelig om stedfindende Krigsrustninger, og, i fornødent Fald, skulde give Kongen Anslag paa, hvor Krigsfolk kunde være, at faa til dennes egen Tjeneste. En saadan dansk Tjener, Herbart v. Langen, fik den 27de Oktober 1559 Ordre til nøie at udspionere Peder Oxes Færd og til at opdrive, om muligt, et Regiment Knegte for dansk Regning Det paalagdes ham desuden at gjøre sig al mulig Flid for at komme paa Spor efter en vis Conrad Uxel, der angaves at være nøie indviet i Stemplingerne mod Danmark og saare ivrig i at befordre dem; han skulde, om muligt, bemægtige sig Uxels Person og bringe ham i Fangenskab til Segeberg[1].
Den hevnlystne Grumbachs, den ærgjerrige Hertug Johan Frederiks og den rænkefulde Christines Intriger satte saaledes den danske Konge og Tydsklands mægtigste Churfyrste i alvorlig Bekymring. Vistnok havde hverken Lothringen eller Sachsen-Weimar i og for sig stort at betyde. Men den første af disse Smaastater stod i nært Forhold til de to Stormagter Frankrige og Spanien; disse vare igjen under Indflydelse af Paven, og et Fyrstehus af den romerske Religion, der higede efter at gjenvinde tabte Kroner i Norden, syntes altsaa at kunne paaregne den nu saa mærkbare katholske Reaktions Understøttelse. Omvendt laa Johan Frederiks Styrke i hans Families store Fortjenester af Pro-
- ↑ Ausl. Registr. Ogsaa i det følgende Aar forekommer denne Uxe i Registranterne som Danmarks „abgesagter Feind“. En anden af de danske Agenter i Tydskland, Andres v. d. Weuhlen, fik (12te Mai 1560) Paalæg om „Conrad Uxel niederzuwerfen todt oder lebendig“ og ingen Bekostning at sky for at opnaa dette Maal.
