Dronning Dorothea, og at dette voldte hans Fald, men tilføier ikke nogen nærmere Oplysning. Paa Grams Autoritet have siden alle andre Forfattere gjentaget det samme. Dog, hvorom Alting er, Peder Oxe fandt det ikke raadeligt at efterkomme den Stevning til en Herredag i Nyborg, som var udtagen mod ham til den 15de Juni 1558, men forlod i dets Sted Landet. Han drog først til Tydskland, hvor nogle andre landflygtige danske Adelige, (Jep Thordsen Sparre, Christopher Urne og en forøvrigt ubekjendt Christiern Petersen[1] samlede sig om ham, medens hans danske Eiendomme beslaglagdes og siden konfiskeredes.
Peder Oxe opholdt sig en Tid ved Hoffet i Lüneburg, senere i Deventer, Basel og paa flere Steder. Derpaa begav han sig til Hertuginden af Lothringen, fulgt af nogle andre danske Adelsmænd, sandsynligvis de ovenfor nævnte. Som det var at vente, blev han her godt modtagen. Han blev Christines Raad og Tjener og fik endog Amtet Schaumberg eller Schaumburg ved Foden af Vogeserne i Forlening. Han færdedes dog fremdeles mest paa Reiser, og antog derfor en Fuldmægtig til at styre Lenet i sin Fraværelse, og denne hans „Statholder“ var ingen anden end den samme Kretzer, der havde myrdet Biskopen af Würtzburg. Ogsaa flere andre Deltagere i hin Ugjerning saavelsom Grumbach selv traadte nu i nært Forhold til Peder Oxe[2].
Og dette kunde være naturligt nok. Grumbachs Be-
- ↑ Disse tre nævnes i det nysciterede Brev til August af Sachsen.
- ↑ Ortloff, Gesch. d. Grumbachischen Handel 1, 167–168. Dette Verk bliver i det Følgende en Hovedkilde ved Siden af Ryges i 1765 udgivne P. Oxes Liv og Levnet. Ryges vigtige Skrift, hvori Forf. ved Langebeks Bistand har kunnet meddele en stor Del Hoveddokumenter om sin Helt, har helt igjennem en apologetisk Tendents, hvilket ogsaa er Tilfældet med Grams Oplysninger i Fortalen til Krag.
