Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Andet Bind.djvu/85

Wilhelm v. Grumbach, (født 1503, altsaa samme Aar, som Kong Christian III) tilhørte en gammel, rigsridderlig Familie i Franken, hvis Stammegods Rimpar var beliggende i Nærheden af Würtzburg, og som derfor ogsaa længe havde staaet i Vasal- og Tjenesteforhold til Bisperne i dette geistlige Fyrstendømme. Ogsaa det Medlem af Slægten, hvorom her er Tale, begyndte sin Bane i den biskoppelige Tjeneste, kjæmpede som Yngling mod Bønderne i Bondekrigen 1525 og traadte siden i Forbindelse med den i de foregaaende Afsnit af vor Fremstilling nævnte, urolige Markgrev Albrecht Alcibiades, hvem han vedblev at staa nær lige til hans Død. Ved sine Arvebesiddelser knyttet til Stiftet Würtzburg, var han dog fremdeles interesseret i dettes Anliggender og anvendte derfor ved Bispevalget i 1540 al sin Indflydelse for at sætte sin Slægtnings, Konrad af Bibra’s, Valg igjennem. Dette lykkedes ham, og han blev nu sin Frændes Hofmarskalk, forlenedes med stiftets bedste Besiddelser, modtog store Pengegaver og andre Begunstigelser, men paadrog sig tillige Biskop Konrads Rivals, Domdechanten Melchior Zobels bitre Fiendskab. Da nu Konrad af Bibra døde 1544, og Melchior selv trængte igjennem ved det nye Valg, negtede han at respektere Formandens Dispositioner til Grumbachs Fordel, og denne var fra nu af en misfornøiet og idetmindste i sine egne Tanker haardt krænket Mand. Han forlod Stiftet og sluttede sig end inderligere end for til Markgrev Albrecht, deltog med ham paa keiserlig Side i den Schmalkaldiske Krig og modtog ogsaa nogen Belønning herfor af Carl V. I denne Krig havde han imidlertid gjort Stiftet Würtzburg endel Tjenester, navnlig ved at beskytte det mod de kjæmpende Hæres Plyndringer, og det saa derfor et Øieblik ud til, at en Forsoning mellem Grumbach og Biskop Melchior skulde indtræde. Men Bi-