Vi gaa nu over til at paapege Nordens, særlig Danmarks, Forhold til de navnkundige Stemplinger, Forviklinger og Kampe, der efter sin Hovedperson pleie at kaldes „Die Grumbachischen Händel“. Thi i disse langvarige og vidtforgrenede tydske Uroligheder indvikledes baade Danmark og Sverige meget dybt. Aarsagen hertil laa for en stor Del netop i de gamle uopgjorte Differentser mellem det regjerende danske Kongehus og dets fordrevne Frænder i Udlandet, som vi nys have omtalt, og hvad vi nedenfor skulle meddele, slutter sig saaledes naturlig til det Foregaaende. Vilhelm v. Grumbachs Bedrifter og tragiske Skjebne have i den senere Tid været Gjenstand for en stor Række omfattende Studier og Fremstillinger af tydske Lærde, der af Archiverne, fornemmelig Dresdens og Koburgs, have fremdraget en rig Skat af nye Oplysninger, som af og til ogsaa yde vor Historie ikke uvigtige Berigelser[1]. Disse Skrifter have dog hidtil været mindre paaagtede af Nordens Historikere, i ethvert Fald af Norges.
- ↑ Fornemmelig:
Johannes Voigt, Wilhelm v. Grumbach und seine Händel (Raumers Taschenbuch, N. F. VII Jahrg. (1846) S. 1–186 og VIII Jahrg. 77–254).
August Beck, Johan Friederich der Mittlere, Herzog zu Sachsen; 1–2. Weimar 1858.
M. Koch, Quellen zur Gesch. des Kaisers Maximilian II, 1–2. Lpz. 1857–1861.
Franz Wegele, Wilhelm v. Grumbach, (i Sybels hist. Zeitschr. B. 2. München 1859 s. 408–441.
C. H. Roth v. Schreckenstein, Gesch. d. ehemal. freien Reichsritterschaft in Schwaben, Franken und am Rheinstrome. B. 2. Tübingen 1862.
Fr. Ortloff, Geschichte der Grumbachischen Händel. 1–4. Jena 1868–69. (Indeholder særdeles meget om Nordens Forhold).
