bekjendte overalt („kundig bei allen Potentaten“), burde sende endnu et sidste Gesandtskab afsted for ligefrem at erklære, at denne Sag nu fra hans Side var afbrudt. Herved vilde ogsaa vindes, at Christine fik stemningen i Lothringen ganske imod sig.
Noget Saadant skede ogsaa. I Slutningen af 1562 samledes en stor Del tydske Fyrster til Keiserkroningen i Frankfurt, hvor ogsaa den unge Hertug af Lothringen med hans Moder og Søster indfandt sig (29de November), ligeledes Churfyrst August af Sachsen. Dagen efter at det lothringske Fyrstehus var ankommen, begjærede Grev Günther af Schwartzburg Audients hos Christine, men fik Afslag August af Sachsen bød da Greven at vente, indtil han selv havde forladt Frankfurt. Den 5te December, da August var taget afsted, fik Grev Günther Christine i Tale, efterat ogsaa hun havde begivet sig paa Hjemveien, altsaa et eller andet Sted udenfor Frankfurt. Han erklærede nu Ægteskabsforhandlingerne for definitivt afbrudte („aufgesagt, ja gar abgeschlagen“). Da Hertuginden hørte dette, „forstummede hun, blev heftig forskrækket og tog sig det meget nær“[1]. Paa det Tilbud om Forlig og opgjør af Mellemværende, som Greven under en ny Audients gjorde hende, gav hun intet Svar. Günther af Schwartzburg havde siden i Hemmelighed Samtaler herom med den romerske Konge Maximilian, der betroede ham, at han meget havde ønsket, at dette paatænkte Giftermaal var blevet til Virkelighed, og fremdeles holdt for, at Greven burde formaa Frederik til endnu en-
- ↑ Breve til Frederik II fra Poul v. Sara og Grev Günther. (Voss’s Exc.) „Wie nun I. F. G. vornommen, dass E. K. M. die Heiratshandelung gäntzlich fallen lassen wollten, ist I. F. G. gantz vorstummet, erschrocken und ihr zum heftigsten zum Gemut gehen lassen.“
