Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Andet Bind.djvu/65

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Sachsens Historie berømte „Mutter Anna“[1], og siden Broderen Moritz’s Død efter Slaget ved Sievershausen 1553 hans Eftermand i Churfyrstendømmet, var af alle Samtidens Fyrster mest fortrolig med dansk Politik og danske Interesser[2]. Da Churfyrsten og Anna vendte tilbage, toge de Frederik og hans Broder Magnus, der siden spillede en saa ynkelig Rolle som Ivan Vasiliewitschs Svigersøn og „Konge“ i Lifland, med sig til Dresden. Hverken August eller Anna følte sig imidlertid synderlig tiltalte ved det lothringske Giftermaalsforslag. Churfyrsten synes allerede for nogle Aar siden at have foreslaaet Christian III et andet Parti for hans Søn[3], der nu ikke kjendes, og ved denne Tid interesserede han sig for en Forbindelse mellem Frederik og en af Keiser Ferdinands Døtre. Heller ikke Frederik følte Lyst til den ukjendte lothringske Brud. Dog var der ved Hoffet i Dresden Tale om, at han burde søge Leilighed til at se Renata, og at han i den Anledning burde reise til Pfalz, hvor Mo-

  1. Se om hende Karl v. Weber: Die Churfürstin Anna, geb. aus Königl. Stamm zu Dänemark, Leipzig 1855, et indholdsrigt og interessant Arbeide.
  2. Sachsens nyeste Historieskriver Th. Fläthe, der i 1870 har givet en Omarbeidelse af Böttigers Gesch. des Kurstaates und Königreichs Sachsen, (i Virkeligheden et nyt Arbeide), siger derfor med fuld Grund: „zu keiner der auswärtigen Mächte stand August in nähern Beziehungen, als zu Dänemark.“ Tydeligst vil dette erfares, naar man undersøger fra dansk Side Registranterne og fra sachsisk de interessante Meddelelser af G. Dröysen i Archiv f. die Sachsische Geschichte, hg. v. Wachsmuth u. Weber, B. 2 og B. 5, der betitles „Aus den dänischen Büchern“ og indeholde Uddrag af de i Archivet i Dresden bevarede tolv Folianter, hvori Augusts Brevvexling med Christian III og Fredrik II er samlet.
  3. Hertil sigte nemlig muligvis Chr. IIIs Ord til sin Svigersøn i Brev af 30 August 1554: „In den bewussten Heirathshandlungen bedenken wir E. L. Fleisses u. Erbietens“, skjønt det jo vistnok lod sig tænke, at dette havde Hensyn til Kongens Søster Elisabeth, der 1556 bortgiftedes til Meklenburg.