Spanien. Til Nederlandene kunde han, uden at det vakte nogen Opsigt, gjøre en Reise, ganske som om det var i egne Anliggender, opsøge v. Beveren der og i Enkehertugindens Nærværelse aftale de endelige Vilkaar[1]. Endnu fra samme Maaned (27 August) har man en ny Skrivelse fra Henrik Rantzau til Kongen, hvori den ivrige Mand glæder sig over, at Christine og hendes burgundiske Venner ikke paastode, at Christiern II skulde sættes paa fri Fod, men nøiede sig med, at han forblev paa Kallundborg.
Ganske kort efter sendtes fra Nederlandene en betroet Tjener, Andreas v. Molen, til Rantzau paa Segeberg med Instruktioner fra v. Beveren. A. v. Molen, der for at undgaa Opsigt reiste som Kjøbmand, havde Bemyndigelse til at sige, at Kongen af Spanien ønskede Giftermaalet til Befordring af venskabet mellem ham og Danmark; det var ham ogsaa paalagt at tage Prinds Frederik i Øiesyn, om Anledning gaves. Allerede i Begyndelsen af September var Andreas v. Molen paa Segeberg, men han naaede først hjem igjen i November. Maaske har han ogsaa været i Danmark, thi man erfarer af et Brev, at han reiste videre, ledsaget af Henrik Rantzau, og at han virkelig fik Prindsen at se[2].
Dog er det ogsaa muligt, at denne Rantzaus og v. Molens an er gaaet sydover, og at det har været i Tydskland, at han traf sammen med Frederik. I 1557 havde nemlig Christian IIIs Svigersøn, Churfyrst August af Sachsen, med sin Gemalinde aflagt et Besøg hos det danske Hof. August, siden 1548 gift med Anna af Danmarks den i
