Frederik og Renata; det synes, at han personlig har gjort en Reise til Holsten forat søge ham. Betingelserne maatte kaldes lokkende. Den unge Hertug Carl III af Lothringen skulde frasige sig enhver Fordring paa Danmarks Krone, ja endog overdrage sin Søster og mulige Svoger, Frederik af Danmark, Successionsret til Lothringen, ifald han selv ingen Livsarving skulde efterlade. Renata vilde ogsaa komme til at arve den største Del saavel af hvad hendes Moder som ogsaa af hvad hendes Tante, Churfyrstinden af Pfalz, maatte efterlade sig, idet den yngre Søster i Renatas Interesse kunde sendes i Kloster. Der faldt ogsaa smukke Ord om, hvor heldigt det havde været for Philip II og Nederlandene i denne Krigstid, at Christian 111 havde tilladt Udførsel af Korn derhen, da der ellers skulde have opstaaet Hungersnød. Van Beveren havde ogsaa i Fortrolighed meddelt Henrik Rantzau den Nyhed, at Philip II vilde tvinge Maria Stuart, der opholdt sig ved Hoffet i Frankrige, til at vende tilbage til Skotland og ophæve sin Forlovelse med Dauphinen, for saaledes at afværge Skotlands og Frankriges Forening. Han vilde ophidse Skotterne til at true med et nyt Kongevalg, om hun ei meget snart kom hjem. Naar hun da, som han mente, vendte tilbage til sit Arverige, skulde hun ægte Keiser Ferdinands Søn af samme Navn; hertil synes det, at man vilde have Danmarks Billigelse. Henrik Rantzau raadede til, at det saaledes allerede confidentielt gjorte Tilbud burde antages. Især forekom det ham, at den Brudeskat, Renata vilde bringe Frederik, maatte blive overordentlig stor, naar man erindrede, at Udstyret til hendes Moder og Tante, hvormed Danmark stod til Rest, paa denne Maade egentlig kom til at forblive i Landet. Han tilbød sin ufortrødne Bistand til Underhandlingernes Fortsættelse og vilde gjerne personlig reise til Nederlandene, ja i fornødent Fald endog gaa til
