man desto mere om hans Søns ivrige Deltagelse i de Forhandlinger, som nu i en Række af Aar med kortere eller længere Mellemrum bleve førte mellem Danmark og Enkehertuginden. Henrik Rantzau, født 1526, har vel ikke som Faderen vundet Ry som Krigsmand, men hans Navn var dog i det sextende Aarhundrede næsten ligesaa berømt som dennes. Han var en af Europas rigeste Privatmænd, talte Fyrster, mellem dem Philip II, blandt sine Debitorer, besad en overordentlig Lærdom og brugtes i de vigtigste Statsanliggender og anseligste Sendelser. Faa Mænd besad i den Grad Kongehusets Tillid, ja hans Forhold til Frederik II antager næsten Charakteren af Kammeratskab, Noget, hvorom allerede de Ytringer, der i det Følgende skulle anføres af hans Breve til Kongen, vine vidne. Allerede 1554 var Henrik Rantzau holstensk Raad, ved Udgangen af samme Aar havde han Hovedslottet i den kongelige Del af Holsten, Segeberg, i Forlening, og senest 1556 var han Statholder over den Trediedel af Hertugdømmerne, som Christian III havde beholdt efter Delingen i 1544[1].
Allerede den 16 August 1557 kunde Henrik Rantzau melde sin Konge vigtige Nyheder, der vise, at Giftermaalsplanen nu var i fuld Gang fra Christines og hendes habsburgske Venners Side. Statholderen i Zeeland, van Beveren[2], havde i Nærværelse af Hertuginden, hendes Svoger Nicolaus og Grev Egmont, faaet Befaling til at henvende sig til Rantzau paa Segeberg og forelægge ham Planen til et Parti mellem
- ↑ Om Henrik Rantzau er i Danske Magazin B. 1 samlet det vigtigste Stof. En i Celle nylig uden Trykkeaars Angivelse udkommen smukt udstyret, anonym Bog („Das Haus Rantzau, Eine Familienchronik“) giver kun det før Bekjendte.
- ↑ Maximilian van Bourgondie, Heer van Beveren, var Ridder af den gyldne Vlies, en Tid Statholder i Holland, Zeeland og Utrecht; (Vagenaar, Vaderlandische Historie, B. 6, paa flere Steder).
