Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Andet Bind.djvu/61

Aremberg^[1], Statholder i flere nederlandske Provindser. Allerede i Juli 1556 vidste Christian III, at Aremberg til Rantzau havde ladet falde Ytringer om, at Christiern IIs Døtre nærede forsonligere Tanker^[2]. Ikke usandsynligt har allerede nu Planen til et Giftermaal mellem den 22 Aar gamle Prinds Frederik, der i 1542 var bleven hyldet som dansk og i 1548 som norsk Thronfølger, og den omtrent Aar gamle Renata af Lothringen været paa Bane mellem Johan Rantzau og Aremberg. Og i det følgende Aar 1557, som det synes tidlig paa Vaaren, sendte Philip II en Gesandt, Gerhard v. Bockholt eller Buchholz, til Danmark. Efterat Bockholt paa Veien havde besøgt Johan Rantzau, overbragte han et Brev fra Hertuginde Christine til hendes Fader paa Kallundborg, en Opmærksomhed, hvortil den gamle Fange var lidet vant fra sine Døtres og Svigersønners Side. I Virkeligheden har Gesandten udentvivl nærmest været afsendt for at udforske Stemningerne ved det danske Hof^[3].

Medens man i det Følgende ikke mærker mere til den gamle Hr. Johan Rantzaus Medvirkning i denne Sag, erfarer

1. Jan van Ligne, Graaf van Aremberg, allerede 1549 Statholder i Overyssel m. m. (Vagenaar, Vaterland. Historie, 5, 332).
2. Kongen skriver 1 Juli 1556 til Henrik Rantzau, at dennes Fader, Hr. Johan, har berettet, „dass der Graf zu Aremberg an ihn zu Brüssel angezeigt haben soll, dass es itzund mit der Pfalzgrafinnen und der von Lothringen fast ein ander Gestalt wie vorhin hatte, und achtete dafür, man sollte wohl zu gutlichen Vergleichungen und besser vie vorher kommen.“ (Voss’s Exc.)
3. Gesandtskabet omtales af Behrmann (Christiern IIs Fængselshist. S. 89), uden at denne dog kjender Gesandtens Navn. Forøvrigt omtales i et Brev fra Christian III til Johan Rantzau af 12 Dec. 1556 (Voss’s Exc.) et (projekteret?) „Heirath“, hvorom Kongens „Enspænder“ (ɔ: Kurer) Herman Malsburg har bragt ham Tidende, men i saa dunkle Ordlag, at jeg ikke ret forstaar det. „Wir haben uns auch zu unsern besondern lieben Oheimen, Kö. Mt. zu England (Philip II) solch Handel mit nichten zu versehen“ o. s. v.