fælde maatte blive tvivlsomt. I 1555 omtales dog rygtevis en Forbindelse mellem ham og Frankrige, fremdeles mod Danmark. Christian IIIs Tilbud om Forlig paa den Betingelse, at hver af Christiern IIs Døtre skulde faa et Udstyr som Prindsesser af Danmark ( tilsidst foreslaaet til 100,000 Rdlr. for hver) mod fuldstændigt Afkald paa alle formente Rettigheder til Thronen, var bestandig blevet upaaagtet. Den 19 Febr. 1556 afgik Churfyrsten af Pfalz ved Døden. Hans Enke, Dorothea, var kun 36 Aar gammel, og der kunde saaledes være Tale om et nyt Ægteskab, hvorved altsaa Fordringerne paa Danmark skulde være gaaede over paa nye Hænder. Rygtet vidste ogsaa strax at nævne tvende Fyrster som Dorotheas Friere, den ene en Søn af Landgreve Philip af Hessen, den anden Albrecht med Tilnavnet Alcibiades, Markgreve af Brandenburg-Culmbach[1], den noksom bekjendte urolige Kriger, der navnlig i Aarene 1552–53 havde forstyrret Nordtydsklands Fred, indtil han 9 Juli 1553 led det afgjørende Nederlag ved Sievershausen, der dog kostede hans fornemste Modstander, Churfyrst Moritz, Livet. Om der har været noget Alvorligt ment mellem Albrecht og Dorothea er uvist[2]; at Markgreven i saa Tilfælde vilde have gjort
- ↑ „Es wäre am Rheinstrom das ganze Geschrei, dass die alte Pfalzgräfin sich mit Markgraf Albrecht wiederum verheirathen wollte; es liessen sich auch etzliche des Markgrafen Hauptleute vornehmen, sie hatten bisanher einem Markgrafen gedient, verhoffen, sie verden ihm so lange dienen, dass er ein König wurde“, skriver Henrik Rantzau fra Braunschweig den 26 August 1556 til Christian IIIs Sekretær, Caspar Fuchs. (Voss’s Excerpter).
- ↑ Den berømte Historiker, der har leveret en paa omhyggelige Undersøgelser grundet Monographi om denne Fyrste (Markgraf Albrecht Alcibiades von Brandenburg von Johannes Voigt, B. 1–2. Berlin 1852.) kjender Intet til hans her nævnte pfalziske Giftemaalsprojekt.
