hans Frænke, Christiern IIs Datterdatter, prindsesse Renata af Lothringen. Ved denne Forbindelse tilsigtedes at bringe det gamle indædte Had og Fiendskab mellem begge de kongelige Linjer af det oldenborgske Hus til endelig Forsoning paa en Maade, der skulde være bleven et Sidestykke til Rosekrigenes Afslutning ved Henrik af Richmonds og Elisabeth af Yorks Bryllup. Allerede dette giver denne Giftermaalsplan en høiere Interesse, end de fleste andre saadanne, hvorpaa vor som andre Rigers Historie naturligvis ikke lider Mangel. De Dokumenter, hvori Forhandlingerne foreligge, frembyde tillige saamange interessante Oplysninger til Tidens Politik, at en kort Fremstilling af denne Sag, og hvad dermed staar i Forbindelse, vil forsvare sin Plads.
Af Christiern IIs Børn med Isabella af Østerrige vare to Tvillingsønner døde i en spæd Alder. De øvrige vare Sønnen Hans og Døtrene Dorothea og Christine. Den førstnævnte, om hvis Anerkjendelse som dansk Thronfølger der i Frederik Is Tid var alvorlig Tale, og hvem Nordmændene under Faderens ulykkelige Norgestog hyldede som Rigets Arving, døde allerede 1532 i Regensburg, fjorten Aar gammel. Døtrene, der efter Moderens tidlige Bortgang og Faderens Fangenskab opdroges af Mosteren, Maria, Enkedronning af Ungarn og Statholderinde i Nederlandene, bortgiftedes begge i en ung Alder i den habsburgske Politiks Interesse.
Til den ældste, Dorothea (f. 1520), antoges de Fordringer paa Nordens Krone at være gaaede i Arv, der vel intet Medhold havde i de skandinaviske Rigers Statsret, men
