er fremdeles ubekjendt, og, om man end ikke ligefrem kan afvise det som fuldstændig opdigtet, kan det paa den anden Side heller ikke tillægges synderlig Vegt. Og allermindst bør dette Forhold, om det har existeret, antages at have været nogen Hovedgrund til Kongens lange Ungkarlsliv.
Da Werlauff skrev sin ovennævnte Afhandling, havde hverken han eller vore øvrige Lærde havt Anledning til at benytte den Hovedkilde til Aarhundredets politiske Historie, som de saakaldte „ausländische“ Registranter eller Kopibøgerne for Regjeringens tydske Brevvexling med fremmede Magter, tildels ogsaa med Privatmænd i Udlandet, frembyde. Disse værdifulde Bøger, der begynde med Aaret 1540 og nu findes i Geheimearkivet, henlaa tidligere i det tydske Kancellis Arkiv, hvor neppe mere end en Videnskabsmand har benyttet dem i nogen omfattende Grad. Dette var den lærde og flittige, men i Literaturen kun lidet bekjendte Forsker, Justitsraad Christian Eberhard Voss, en født Kjøbenhavner, men af Dannelse væsentlig Tydsker, der i 1771, dengang allerede 65 Aar gammel, blev Arkivar for det tydske Kancelli og derpaa i 1780 Schønings Eftermand som Geheimearchivarius. Denne Mands værdifulde, endnu kun for den mindste Del benyttede Excerpter vise iblandt Andet, at han ogsaa har kjendt den sande Foranledning til den lange Udsættelse af Frederik II’s Giftermaal[1]. Denne har – næst den lange Syvaarskrig, der selvfølgelig maatte give Kongens Tanker en hel anden Retning – i Virkeligheden været, at flere Planer til passende fyrstelige Partier mislykkedes. Blandt disse Underhandlinger med fremmede Hoffer have igjen de mærkeligste gaaet ud paa et Parti mellem Danmarks unge Konge og
- ↑ Medens Voss’s Excerpter forøvrigt bero i Geheimearkivet, findes hans Uddrag af Registranterne og andre Papirer angaaende denne Sag paa det danske Universitetsbibliothek (Additam No. 138, 4to).
