al Methodik især og derfor havde mangehaande urimelige Projekter, saa maatte jeg, ifald det ellers skulle gaae godt, rive mig løs ifra ham Uagtet jeg gjorde dette med al muelig Lempe, saa fik han dog derover meget mod mig og søger, hvor han kan, at skade den herværende Skoleemtalt. Ham selv bryder jeg mig kun lidet om, men han har faaet megen indpas hos den herværende Amtmand Collett, som i det Hele vist er en brav Mand, men hos hvem smiger og Opvartning synes at formaae meget, hvilket Munster da ikke lader mangle paa. Fra den Kandt mærker jeg især hans Modvirken. Megen Tak er jeg Statsraad Krohg og Biskop Bech skyldig saavel for andet, som ogsaa derfor, at de ogsaa virkede til at skaffe mig denne besværlige Mand af Halsen. Af Drammens Indvaanere har jeg ellers mødt megen Deeltagelse, og de har modtaget mig med den meest forekommende Høflighed. Især har Formanden baade i Rigdom og Kundskaber iblandt de drammensiske Kjøbmænd Hr. P. v. Cappelen vist mig baade Gjestfrihed og mange Tjenester. I en Bye, hvor man ikke er vant uden til Borger- og Almueskoler, i hvilken Underviisning drives overfladisk og løseligen, og hvor man ikke er vant til, at de Unge viser nogen Udholdenhed i Arbeide, er det ikke at undres over, at man der finder, vi Lærere fordre meget; men det, som forundrer mig, er, at Præsten Tybring, der dog skulle vise andre den rette Vej, træder frem med opposition mod os Lærere desangaaende i Aviserne. De kan troe, det er ellers en egen Kirkehyrde. Hvad vi ellers her mangle, er et Skolebibliothek. Vi havde Haab om at faae Kongsbergs Skolebibliothek, og der var allerede udfærdiget en Ordre fra Regjeringen til Indvaanerne der paa Stedet at udlevere os det, men da jeg kom til Kongsberg i Andledning deraf, nedlagde Indvaanerne med Hr. Pastor Bonnevie i Spidsen en Protest derimod. Vi indsendte Protesten til Regjeringen og har siden derfra faaet Communikation om, at Udleverelsen skal udsættes indtil videre. Vi ere derved komne i en ikke ringe Forlegenhed, da her aldeles ingen Bøger ere, vi heller ikke selv har Raad til at anskaffe os nogle, og vi kun med Vanskelighed kan faae laant dem fra Christiania. Jeg lever ellers meget godt her i Drammen; men Mangel paa Bøger og en skrantende Helbred gjør mig Tilværelsen noget ubehagelig. Med min Collega den bekjendte Boye lever jeg dog i det Hele paa en ret venskabelig Fod og har, hvad hans Forretninger som Lærer angaaer, intet at udsætte
