komme til ham og tale med ham, og jeg veed, at De ei antager min Beretning som et dumt Pralerie.
Hos Statsraad Mørner kommer jeg ofte og ligeledes til vores første agtværdige og ærværdige Statholder. Jeg haaber, at vi sees i Norge; jeg har ei bestemt min Afreise, og De kan gjerne skrive til mig indtil medio May; skulde jeg være reist, da kommer Brevet til Norge. .......
Glæd mig snart med nogle Efterretninger, og jeg haaber, at vi skal have Leilighed at samles ofte i Norge, men ei paa Storthingets Cathedral Skole.
Mariboe.
Fra den gamle Baron Hermelin kan jeg hilse.
Strømsøe d. 3 December 1817.
- Højstærede!
Det havde været min Agt, som det var min Skyldighed, for lang Tid siden at skrive Dem til og takke Dem for alle de Tjenester og al den Godhed, som De viste mig under mit Ophold i Kjøbenhavn. .... ingen kunne med større Grund gjøre Fordring derpaa end De, som har taget saa levende Andeel i mit Vel og vist mig saa betydelige Tjenester, at Mindet deraf altid maa ledsages af min varmeste Taknemmelighed og blive mig uudsletteligt.
Ganske pludselig kom jeg til at reise fra Kjøbenhavn og saa hovedkuls, at jeg ikke fik Tid til at tage Afsked med Dem eller nogen af mine Venner der, som jeg havde ønsket. ...... Uagtet jeg kun reiste med en almindelig svensk Baad, gjorde jeg dog en baade hurtig og behagelig Reise hertil Staden, hvor jeg forefandt Skolen alt sat i Gang ved Doktor Münster. Jeg troede, jeg maatte være denne Mand velkommen, fordi jeg fritog ham for en Forretning, som var hans egentlige Fag uvedkommende, men til min Forundring fandt jeg det Modsatte. Han vilde maaskee for at hæve sin i andre Henseender sunkne Andseelse vedblive og dele Bestyrelsen med mig, og da jeg snart erfarede, at han var uden Kundskaber i det Hele og uden
