paa ham, men med Hensyn til hans Forhold mod enkelte af Byens Indvaanere falder min Dom anderledes ud. Længe troede jeg, at han var uden synderlige Kundskaber og uden noget Skribent-Kald fra Hovedets Side, blot ved sit Skriverie higede efter at udmærke sig og gjøre opsigt ved nøjere Bekjendtskab Enea kam kar jeg maattet forandre Mening. Han er unægteligen et Menneske med gode philologiske kundskaber og et opvakt Hoved, som føler en indre Kraft til Ideeproduktion; men da den endnu ikke er modnet, saa træder den regelløst frem og frembringer ganske forunderlige Ting. Siden hans Andkomst hertil Drammen er dens Aviis næsten bleven et polemisk Blad, hvori han har indrykket baade store Fadaiser, hvorfor han dygtigen er bleven gjennemhæglet af sine Modstandere, og adskillige ret gode Ting. Jeg har næsten ikke kjendt nogen, som kan frembringe saa uligeartede Produkter, som han. Det værste er, at han ved sine skriftlige personlige Angreb gjør sig saa forhadt af adskillige, og jeg befrygter alene, at da han jo er kommen her i indledning af Skolen, at de Angrebne skal lade noget af det Had, de bær til ham, retournere paa Skolen. Han ligger nu i en saadan indledning i Proces med Doktor Münster og i Kjevlerie med Amtmanden, og jeg er ret nysgjerrig efter at see, hvorledes det endelige Resultat vil blive. Bunden i ham er, som jeg troer, god; men han hører til det audax Japethi genus, som, naar han troer, han har ret, løber med Hovedet lige mod Væggen, og aldrig undersøger quid humeri ferre valeant. Hvad Videnskabeligheden ved Universitetet angaaer, da har den tabt og vil fremdeles tabe meget ved Adskillelsen fra Danmark, endskjøndt dette ikke ligger saameget i den egentlige Adskillelse, som Personalet, der formedelst Adskillelsen er bleven besat med Bigotterie, eller, hvilket er det samme, Grundtvigianisme, fordærver Alt. Med Professor Sverdrup, min fordums Lærer, har jeg talt adskillige Gange. Han lagde ret an paa at nedrive alle de danske Videnskabsmænd, og naar jeg undtager Etatsraad Kall, kunne jeg ikke nævne ham nogen, som han vilde andsee for lærd. Om begge Ørstederne, P. E. Müller, Thorlacius talte han kun med liden Roes, saa at han kan see, hvilke Karle der er ved det norske Universitet, som kan oversee Folk, hvilke de Tyske, der dog ikke pleier andsees for sinker i Literaturens Rige, ikke tale om uden med Høiagtelse.
