Hersleb har ekpectoreret varmt derimod i Rigstidenden. Er hiin Pjece kjendt i Danmark, og tør man falbyde den i Bogladerne?
| · | · | · | · | · | · | · | · | · | · | · | · | · | · | · |
| · | · | · | · | · | · | · | · | · | · | · | · | · | · | · |
I Høiesteret er endnu ikke falden Dom i Schrøders Sag. Han venter med stor Forlængsel en endelig Afgjørelse. Med vort Pengevæsen seer det heel jammerligt ud. Der er neppe Haab tilbage for en frivillig Banks Oprettelse, og den tvungne hører vel til Storthingets eller rettere det bergensiske Duumvirats fulmina bruta. Carl den Store i Tønsberg[1] tænker jeg vil fremlægge en heel dybsindig Plan, naar et overord. Storthing, som vel neppe kan undgaaes, atter samles.
Den Sundt, De taler om, som har paadraget sig Ubehageligheder ved sin Fritalenhed mod Pr. Carl, kjender jeg fra gamle Tider. Han passerede da for en v. Thyboe. Han er sikkert i Slægt med de norske Sundter. Jeg troer, han har været i russisk Tjeneste. Kornpriserne stige daglig. De ædlere Kornsorter ere iaar af maadelig Bonitet, Byerne have Intet at sælge. Grossererne i Drammen afskedige deres Arbeidsfolk, og vi faa vel snart hele Skarer af Betlere ud over Landet. Jeg maa dog fortælle Dem, at Drammen nu har faaet en Avis, som redigeres af den tykke Tybring og Flor, nogle No. skal være udkomne, men jeg har endnu ei seet denne opgaaende Stjerne. Lev vel, høistærede Ven, og vend snart tilbage til Fædrenelandet.
vale & fave
Munch.
| · | · | · | · | · | · | · | · | · | · | · | · | · | · | · |
Dagens Nyt er nu Danmarks Synderegister, hvis let gjenkjendelige Forfatter har i disse Dage faaet Eidsvold Kald. Professor Herslebs Udbrud[2] vil blot bidrage til kjedsommelige politiske Smørerier, der ere langt ifra at gjøre god Virkning. Min Meening er, at man aldrig mere bør røre ved den gamle Forbindelse, og lad Historien i sin Tiid oplyse Verden, lad den tale upartiisk, som det tilkommer Historien, og Nutiiden og Efterverden dømme: hiint politiske Skriblerie
