leder blot til Personaliteter og inhumane Principer, der nu burde banlyses. Rygtet siiger, at Rein skulde blive Biskop, Pavels, Schmidt og han ere indstillede. Neumann troer jeg gaaer kroget i denne Tiid og søger efter St. Peters Nøgle.
Her er kun liden Glæde. Al samtale dreier sig om Skatte og Dyrtiid; det daarlige Pengevæsen bliver ogsaa daglig slettere, og om vore norske Specier bør man ei spørge, hvormange gaae paa 1 Mark fiin, men hvormange Specier gaaer paa 1 B℔ Klude? Nu skrider det til Ligningens Udførelse. Jeg gad viide, hvorvidt Regjeringen vil lade det komme. Ligningerne ere saa uretfærdige som muelige. Jeg er af den Formeening, at Ordre til Sølvskattens Inddrivelse bør gives, men det overordentlige Storthing bør være samlet, for at de viise Herrer kan give Raad, naar det kniber. Man bør nøies med 800,000 eller høist 1 Million Species, med disse bør man indløse ½ Delen af Rigsbanksedlerne efter Forholdet 10 : 1 og for den øvrige ½ Deel give 3 % rentebærende obligationer. Blot klingende Mynt og ingen Sedler, det er den eneste radicale Kuur, og jeg siiger med De Pradt „papier monnaie autre banqueroute permanente.“ Uden Handelsballance kan ingen Seddelbank bestaae, og hiine Opofrelser, der fordres af Nationen, nytter til intet. Jeg har med megen Fornøielse læst le Congres de Viene. Professor Boye burde være Storthingsmand, naar en Gang Stolt – faaer sin Afskeed, Det er noget overfladigt Tøi.
... Nu først i disse Dage faae Embedsmændene Gage efter at have ventet i flere Maaneder. Det seer ilde ud med de offentlige Kasser og ilde ud med de private. Ruug gjelder nu 130 Rbd. og Byg 70 Rbd.
Assessor Mathiesen er kommet tilbage i disse Dage og tordner rasende imod den uretfærdige Ligning. Halvor Hoels Bekjendtgjørelse leder ei til Velvillie. Skal ikke snart hele Statsmaskinen komme i Staae, da maae der snart tages kraftige Forholdsregler. Naar Julegrøden er fordøiet, burde de kloge Herrer træde sammen for at høste Glæden og Frugterne af deres Arbeid. !!
Det almindelige Sagn er, at de Svenske ønsker, det sk blive jo galere jo bedre, for at kunne skalte og velte med os efter Behag. I hvor taabelig og eensidig dette Raisonnement er, saa føres det dog af Mænd, der gjøre Krav paa at være sublime politiske Genier. Jeg forsikkrer Dem, gode Ven, at vi næsten lever som i Abdeire, og derfor bidrog jeg ogsaa nyeligen mit til, at Wielands Abderitter, der sigtes
