Havn for at forene sig med de danske Orlogsmænd, som samtidig krydsede i Nordsøen. Anfører for denne danske Eskadre var paa den Tid Viceadmiral Barfod, i de nærmestfølgende Aar derimod Schoutbynacht Wilster.
Den heldigste og mest bekjendte norske Kaper ved denne Tid synes at have været Peder Sørensen fra Bergen. Han førte et Fregatskib paa 24 Kanoner og 120 Mands Besætning. Ud paa Høsten 1711 bragte han syv svenske Franskfarere ind til Stavanger efter at have sluppet den ottende fri mod svære Løsepenge. Disse Peder Sørensens Priser ansloges til en Værdi af hundrede tusinde Rigsdaler. Samtidig erobrede en anden norsk Kaper, der førte to og tyve Kanoner, det svenske Skib „Anklam.“ I det Hele regnedes, at der i Høsten 1711 var erobret tredive store svenske Koffardiskibe foruden adskillige mindre Skibe, og da samtidig Trælasthandelen med England var gaaet særdeles heldig for sig og de norske Landtropper under Løvendal uden Modstand havde kunnet oversvømme det forsvarsløse Baahuslen, herskede Tilfredshed og Glæde i Christiania. Baron Løvendal, ved den Tid Norges første civile og militære Embedsmand, høitideligholdt den 11te Oktober med stor Pomp Frederik den Fjerdes Fødselsdag i Christiania.
Nordmændenes Held i Kaperkrigen vedblev i det følgende Aar. Ved Juletider 1711 løb et svensk Fregatskib paa fire og tyve Kanoner ind til Stavanger under engelsk Flag og forsøgte at proviantere. Man mærkede imidlertid, at Skibet var svensk, men da Besætningen, femti Mand, forstod, at den var røbet, brændte den Skibet og tog Flugten ind igjennem Landet. Flygtningerne bleve dog snart indhentede og fangne.
Det Sted, hvorfra svenske Kapere fornemmelig udrustedes, var Götheborg, men efterhaanden formindskedes disses Antal, og i Marts 1712 regnede man, at hele tolv af disse götheborgske Kapere vare erobrede af de Norske og Danske. I Februar 1712 kom tre svenske Priser ind til Flekkerø, og samtidig lykkedes det tre store og vel monterede norske Kapere, hvoraf de to hørte hjemme i Bergen og den tredie i Arendal, at tage ikke mindre ad fjorten svenske Koffardiskibe paa engang. Fire af disse svenske Skibe vare endog armerede med sex og tredive smaa Kanoner hver, men saa svagt bemandede, at de ikke ret kunde bruge sit Skyts. De norske seierherrer løb formedelst modvind ind i „Duyns“ Havn. Et
