stund. Ellers var den længste Tid, jeg mig synderligen nogen visse Sted opholdt og tog vare paa min Studering, til fornævnte Prag udi Bøhmen, Ferrara og Rom udi Italien og Wittenberg udi Tydskland. Anno 1604 i Martio kom jeg til Kjøbenhavn igjen. Og endda strax derefter gjorde atter en Reise samme efterfølgendes Sommer ind i Tydskland med den salige velbyrdige Mand, Sten Maltesen, fordum Rigens Marsk, til det Varmbad i Bøhmen, som kaldes Karlsbad, paa hvilken Reise jeg tjente den velbyrdige Mand udi hans Sager og Bestillinger for en Student.“
Medens Landkrigen med Sverige under Frederik den Fjerde og Carl den Tolvte hører til de mere kjendte Afsnit af vor Historie, ere de senere Krigsbegivenheder, Kaperier o. s. v. paa de norske Kyster, som gik forud for den svenske Konges Indfald, blevne mindre paaagtede, alene med Undtagelse af Tordenskjolds Bedrifter[1]. De større og vigtigere Kampe i Østersøen (Huitfeldts heroiske Daad i Kjøgebugt og Gabels Seier ved Kolbergerheide) have naturligvis stillet de smaa Sammenstød i Nordsøen i Skygge. Derfor kunne nogle Uddrag af Datidens vigtigste danske Avis „Nye Tidender, som Kjøbenhavns Postrytter fremførte,“ have nogen Interesse, da de ikke ere benyttede af Garde i hans Værker om Sømagten og „Postrytteren“ derhos hører til de meget store literære Sjeldenheder.
I Juli eller August 1711 erobrede norsk „Commisfarer“ Mr. Arthur, altsaa en Sømand af engelsk Fødsel, i Kanalen sex svenske Franskfarere med kostbar Ladning og bragte dem ind til Frederiksstad. Samtidig overraskede fire norske Kapere syv svenske Spaniefarere paa Doggersbank og gjorde dem til Prise.
En Maanedstid senere indbragtes tre svenske skibe til Flekkerø, og disse vare tagne af russiske Kapere. Allerede i Oktober 1710 omtales det forøvrigt, at fire moskovitiske Orlogsskibe, hvert bevæbnet med 70 til 80 Stykker grovt Skyts, vare løbne ind til den nysnævnte
- ↑ Med Hensyn til Tordenskjolds Virksomhed i Aarene 1711–1712 kan nu ogsaa henvises til de i Danske Saml. B. 2, S. 306 af C. Calundan meddelte Aktstykker.
