Maade understøttet med de fornødne Midler, blev istand til bedre at
betjene og forøge dette Bibliothek. Det er et Verk, som vil blive
Guds Børn gjengjældt. Jeg beder min høitærede Herre i Hemmelighed
at sende mig Deres Videtur herom ......“
I Langebeks fortræffelige Bidrag til Tyge Brahes Levnetshistorie i
Danske Magazins 2det Bind paaberaabes bl. A. ogsaa nogle Optegnelser
paa Latin af en Paulus Jani Coldingensis, om hvem det (S. 169)
heder, at han var hos Tyge i Prag, men hvis Livsforhold forøvrigt
ikke berøres. Denne Povel Jensen Colding var, som man vistnok let
formoder, den samme af dette Navn, der, efter at have været Rektor
i Aalborg, omsider døde som Sognepræst til Herlufsholm 1640. Paa
vort Universitets-Bibliothek findes en af hans Fader begyndt, af Sønnen
fortsat Slægtebog, af hvis Indhold et enkelt Sted fortjener at
trykkes paa Grund af Povel Coldings nysnævnte Forhold til Tyge
Brahe. Faderen selv, Jens Povelsen, Borger, Raadmand og Tolder i
Kolding, har hørt til sin Tids fornemmere Borgerstand, hvilket bedst
sees deraf, at høie Adelsmænd idelig anføres som hans Børns Faddere.
Sønnen Povel, der fødtes 1581, havde saaledes til Gudfædre bl. A.
Kantsleren Nils Kaas, Ludvig Munk og Johan Rud. Hans Moder Magdalena
var Datter af en Westphaler Amt Falenkamp, der var flygtet
til Danmark i Religionskrigenes Tid i Tydskland. Ved sin Gudfader
Nils Kaas’s Godhed kom Povel Jensen 1594 i den berømte Skole i
Sorø og blev efter sex Aars Skolegang Student 1600.
Aaret efter reiste han udenlands og skriver herom selv Følgende: „Anno 1601 udi Foraaret begav jeg mig fra Kjøbenhavn at ville forsøge mig udi fremmede Lænder og paa fremmede Universiteter og derover igjennemvandrede en stor Part af Tydskland, Bøhmen og Italien paa en tre Aars Tid. Første Aar, jeg drog ud, kom jeg om St. Hans Dags Tide til den berømte og navnkundige Astronomum og danske Mand, ædle og velbyrdige Mand Tyge Brahe, som da var udi Keiserens, Keiser Rudolphi, Gaard og holdt Hus til Prag udi Bøhmen, og tjente hannem for en Student, indtil Gud allermægtigste kaldte hannem samme Aar om Mortensdags Tide til sin himmelske Herlighed, og saa da hans salige Endeligt og tjente hannem i hans Døds-