Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Andet Bind.djvu/341

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

regis Daniae secretis camerae adhibitus). Her forekommer bl. A. Følgende, som her meddeles i Oversættelse:

„....... Den tydske Menighed i den norske Residentsstad Christiania har nylig i Kjøbenhavn ladet mig tilbyde et tusinde Dukater, foruden Godtgjørelse af de fornødne Omkostninger, for det Tilfælde, at jeg kunde ved tydske Hertugers og Herrers Mellemkomst udvirke hos Hs. Majestæt Kongen af Danmark og Norge, at den nævnte Menighed maatte erholde Tilladelse til at kalde og underholde tydske Præster, saaledes som Tilfældet er i Kjøbenhavn og i Bergen i Norge. Den tydske Menighed i Christiania er nemlig større end den norske, den har en hjertelig Længsel efter Guds Ord, og som ubekjendt med det norske Sprog forretter den sin Gudstjeneste med Suk og Bedrøvelse. Det er hidtil paa Grund af to eller tre Personers private Interesse bleven Menigheden forment at maatte høre Guds ord forkyndt i sit Modersmaal.

„Ville vi nu vise pligtskyldig Barmhjertighed mod vore Medchristne der samt ogsaa ved dette Middel befordre det almindelige Bedste, da maa vi tilstaa, at Hans høifyrstelige Durohlauchtighed Hertug Johan Friedrich, hos hvem jeg underdanigst beder mig anbefalet, kan gjøre det første Skridt hos sin Fru Søster, Enkedronningen, som igjen kan lede Kongens Hjerte, hvorhen hun vil, i Besynderlighed til Herrens Frygt og hans Navne Ære.

„Prinds Georg kan, naar han ansøges derom, ikke undlade at befordre, hvad der tjener Gud til Ære og hans Menighed til Opbyggelse.

„Grev Gyldenløve kan som statholder tilligemed sin tydske Gemalinde selv nyde godt af denne tydske Gudstjeneste, ligesom de mange derhen kommende reisende negotierende Tydskere.

„Ligesaa maatte ogsaa Hans Durchlauchtighed Hertug Rudolf August lægge et godt Ord ind hos Grev Anton af Oldenburg, hvis Frøken bliver gift derhen[1], og saaledes fortjene mange Millioners Løn af Gud ved at befordre hans Ære, den tydske Menigheds Andagt i Norge og det almindelige Bedste. Han kunde maaske ogsaa bevirke, at jeg kom til at holde den første tydske Prædiken der, fik Anledning til at befordre et dygtigt Subjekt derhen og, paa denne

  1. nemlig med U. F. Gyldenløve.