Medens Danmark rundt omkring i sine Provindser, navnlig i det syttende Aarhundrede, har talt temmelig mange tydske Menigheder[1], forekommer i Norge egentlig kun i to Byer, Bergen og Kongsberg, sidestykker hertil. En liden tydsk Menighed, der opstod i Reformationsaarhundredet i Thelemarken, hvorhen en Del Grubearbeidere vare indkaldte fra Sachsen, havde kun en kort Tilværelse og liden Betydning. Som man af det nedenfor meddelte Brev vil kunne se, paatænktes imidlertid en tydsk Menigheds Oprettelse i Christiania for henved to hundrede Aar siden. De i Brevet forekommende Ytringer om Tydskernes Antal i Staden ved den Tid ere paatagelig overdrevne, men oplysningerne om deres Redebondhed til store Opofrelser for at erholde Gudstjeneste i sit Modersmaal blive ligefuldt mærkelige, og det Hele lader ane et stærkere tydsk Element i Byens Befolkning end hidtil formodet. Sandsynligvis tør man antage, at Hovedmændene for dette Forsøg have været de tydske Militære, som i betydelig Mængde kom til at tjene i Norge netop paa denne Tid, da en ny Krig (Gyldenløve-Feiden) var udbrudt med Sverige.
I en Brevsamling, betitlet Commercium Epistolicum Leibnitiamun, findes (Tomi prodromi, P. 2. p. 1293. 8. Hannoviae & Göttingae, 1745) et tydsk Brev, dateret Wolfenbüttel 25 Aug. 1676, fra David Hanisius, Bibliothekar i Wolfenbüttel, til Tobias Fleischer, en Tydsker, som ved den Tid havde en betroet Hofstilling i Kjøbenhavn
- ↑ Se herom fornemmelig H. Rørdam: Om de tydske Menigheder i Danmark i 17de Aarhundrede, Ny kirkehistoriske Samll. 3. S. 134—224.
