De Rygter,N som allerede nu vare i omløb om Dronningens Tilbøielighed til at nedlægge Regjeringen af Forkjærlighed ror det friere Privatliv, bevirkede dog, at han i sit stille Sind lovede aldrig mere at gjense Sverige. Han tiltraadte Hjemreisen i Følge med en Landsmand Fierville og udtrykte sin Hjemve i et latinsk Digt til Mercurius, hvori det bl. A. heder:
Magnis passibus Holmia relicta,
Nec non Vandalia Sveciaque,
Gothis, Ostrogothis, Visigothisque
Atque ipso Borea valere jusso,
Et quidquid fuit uspiam Trionum,
Tandem in Celtica passibus citatis,
Aptis sarciculis et expeditis,
Tandem in Celtica cogitamus arva.
At noe Mercurio, Deo viarum,
Cui sunt compita curae & angiportus.
Illud concipimus perenne votum,
Istas numquam iterum vias ituras,
Si nos incolumes domum remittat.
Efterat Dronning Christina havde antaget den katholske Religion og bosat sig i Rom, gjorde hun Huet Tilbud om at komme til hende der paa glimrende Vilkaar (Attalicis condicionibus). Men han kjendte hendes Vægelsind og afslog Kaldelsen. Han modtog ogsaa senere en Indbydelse fra den svenske Regjering om at gaa til Stockholm som Lærer for den unge og umyndige Carl den Ellevte, men han følte ingen Lyst til denne Stilling og vægrede sig derfor ved at modtage den.
