Kredse. Han finder det underligt, at de Svenske ikke vidste, hvad deres egen Landsmand Olaus Magnus forlængst havde oplyst om saadanne tilsyneladende Bisoles Forekomst i Norden.
Dernæst gaar han over til at skildre Dronningen. Paa denne Tid var en fransk Læge Bourdelot (et Navn, han havde antaget efter en lærd Morbroder) den, som stod høiest i Christinas Gunst. Han havde opnaaet sin indflydelsesrige Post gjennem sin Landsmand Salmasius’s Protektion, skjønt han egentlig ikke havde stort at betyde som Læge og heller ikke kunde fortjene Navn af Lærd, men mere udmærkede sig ved Kjendskab til Hoflivets Hemmeligheder. Hans Maade at helbrede Dronningen, som hyppig led af Feberanfald, var den, at han fjernede alle hendes Bøger fra hende og truede hende med de største Farer for Helbreden, om hun igjen vilde begynde at studere. I private Samkvem udlod han sig ogsaa over, at mellem det franske Hofs Damer vilde en lærd Dame alene vække Latter. Christinas letbevægelige Pigesind (puellaris animus) blev ikke upaavirket heraf. Thi hun var, efter Huets Opfatning, i allerhøieste Grad uselvstændig og saa ganske afhængig af Andres Domme og Meninger, at det kun kom an paa, hvem der sidst havde havt Leilighed til at paavirke hende. Dette havde til Følge, at Christina ikke viste Bochart den Yndest og Opmærksomhed, hvorpaa han efter hendes tidligere Indbydelse havde troet at kunne gjøre Regning, hvorfor baade han og Huet følte sig meget skuffede efter den lange Reise. De begyndte ogsaa at tro, at det var Bourdelot, som havde foranlediget, at Voss maatte forlade Sverige, da det af gode Grunde var denne ulærde Person (scurra) om at gjøre at fjerne de Lærde fra hans Herskerindes Nærhed.
