ere benyttede andensteds[1], og desuden vilde en nærmere Omtale af Tyge Brahes Forhold her føre os for vidt.
Ved at seile over Øresund og omtale dette stræde kom- mer Huet naturlig nok til at omtale den uhyre Mængde af Skibe, som her idelig var at se, samt den store Fordel, som Danmark høstede af Sundtolden. Han fortæller i den Anledning, at Louis de Geer, som havde forpagtet de svenske Kobberverker og udførte deres rige Udbytte, men fandt sig uretfærdig behandlet af de danske Toldere, havde vidst at lade sine Fartøier ledsage af tyve Krigsskibe og paa den Maade tiltvunget sig en lempeligere Behandling[2].
Fra Helsingør og Kronborg fortsattes Reisen over til Skaane og derfra ind i det allerede midlertidig til Sverige afstaaede Halland. I Halmstad maatte Isaak Voss, som var ilet sin Ven Bochart imøde, forlade Selskabet og drage til Holland paa Dronning Christinas Bud. Han havde nemlig lagt sig ud med dennes Yndling Salmasius, og Christina fordrede, at han skulde retfærdiggjøre sig herfor hos Rektoren ved Universitetet i Leyden, førend han atter vendte tilbage til Sverige. Den, der overbragte Voss dette Bud, ledsagede
- ↑ Nemlig i Danske Magazin, 2. B., medens derimod Tyge Brahes nyeste Biograph, F. R. Friis (Tyge Brahe. En historisk Fremstilling. Kbhvn. 1872. 3.) neppe i tilbørlig Grad har taget Hensyn til disse vigtige Oplysninger, ja man fristes endog til at tro, at han kun paa anden Haand har kjendt Huets Skrift, som han aldrig citerer, skjønt han to Gange i Forbigaaende nævner hans Navn.
- ↑ Dette skede dog paa den Tid, da der var Krig mellem Sverige og Holland paa den ene og Danmark paa den anden Side 1643–45. De Geer udrustede 21 Skibe, hvoriblandt 12 Linjeskibe; disse forenede med den svenske Flaade bidroge væsentlig til den store Søseier ved Laaland 13de Oktober 1644, som for en længere Tid brød det danske Herredømme over Østersøen. (Sammenlign Sv. Biogr. Lex. 4, S. 71.)
