han senere beskrev i et stort, ogsaa for Ruslands Historie særdeles vigtigt Værk. Ogsaa paa Tilbagereisen tilbragte Huet nogen Tid i Slesvig, hvor han gjorde sig bekjendt med Bibliothekets Skatte og afskrev flere af dets værdifulde Haandskrifter.
Over Haderslev naaede han frem til Fyen, hvor han passerede Odense og Nyborg. Om den sidste By giver han den noget paafaldende Efterretning, at en „kongelig Frille“ her levede indespærret i et mørkt Fængsel, fordi hun havde forsøgt at give Kongen en giftig Drik:
Niburgi potimur nocturni, ubi regia pellex
Clausa latet tenebris et caeco carcere, postquam
Lurida regali contrivit toxica mensae,
Dignior infami tetro pro crimine morte.
Den kongelige Frille er naturligvis ingen anden end Fru Kirstine Munk, hvis Forsøg paa at give Christian den Fjerde „Blysukker“ for ikke at forstyrres af ham i sin Liaison med „Rhingreven“[1] altsaa er kommet Huet for Øre. Fru Kirstine, som ellers gjerne boede paa Boller i Jylland, har da formodentlig opholdt sig paa det udenfor Nyborg liggende Herresæde Koxbølle, da almindelig kaldet Ellensborg efter hendes Moder Ellen Marsvin, og nu omdøbt til Holkenhavn. Men at Fru Kirstine sad i et mørkt Fængsel er utvivlsomt ikke rigtigt[2].
Fra Nyborg droge vore Reisende over til Sjæland. Her vaktes deres Opmærksomhed ved et besynderligt Syn, nem lig de idelig forekommende Galger:
Illic corporibus videas permixta luporum
Robore ferali pendentia corpora furum,
Qvam multo autumno pendent ex arbore mala.
