By Hardemberg. Om dette Sted fortæller Huet ikke alene i sin ungdommelige poetiske Reisebeskrivelse, men ogsaa senere for fuldt Alvor i sin prosaiske Autobiographi, at dets Borgere pleiede at vælge sine Borgermestre paa en helt eiendommelig Maade. De skjæggede Tydskere, siger han, sætte sig rundt et Bord og bøie sine uredede Hager (hispida menta) ned mod dets Skive, paa hvilken der slippes løs et ilde anseet Insekt. Den, hvis skjæg Dyret nu udvælger sig til Opholdssted, ansees af skjæbnen bestemt til Borgermester og udraabes strax som saadan[1].
Fra Nordtydskland gik Reisen nu til Danmark gjennem Sønderjylland. De lærde Reisende besøgte den hertugelige Residentsstad Slesvig, hvor nuet havde en lang samtale med Hertug Frederik den Tredie. Denne Fyrste var ligesom sin Fader Johan Adolf og sin Søn Christian Albrecht (Stifteren af Universitetet i Kiel) en ivrig Beskytter af Videnskaberne, ja han dyrkede dem endog selv. Hans Fader havde 1606 grundlagt det anseelige Gottorpske Bibliothek[2], og det havde, da Huet kom til Slesvig, en lærd og berømt Bibliothekar i Adam Olearius, noksom bekjendt ved den Reise til Persien, som hans Hertug lod ham foretage, og som
- ↑
Bestia, pes mordax, sueta inter crescere sordes,
Ponitur in medio. Tum, cujus numine divum
Barbam adiit, festo huic gratantur murmure patres,
Atque celebratur subjecta per oppida consul. - ↑ Levningerne af dette Bibliothek indlemmedes i 1749 i det store kgl. Bibliothek i Kjøbenhavn. Endel af de Doubletter, som paa denne Maade fremkom, afgaves siden til det nye Universitets-Bibliothek i Christiania. De Gottorpske Exemplarer ere tildels endnu kjendelige ved sine særegne Bind af brunt Læder med grønt Snit og Baand; de ere forsynede med det hertugelige Vaaben, hvortil som bekjendt ogsaa hørte den norske Løve. Se forøvrigt Werlauffs Efterretninger om det st. kgl. Bibliothek, 2. Udg. S. 158–166.
