Mellem de mange Videnskabsmænd, som mod Slutningen
af Dronning Christinas Regjeringstid opholdt sig i Stockholm,
var ogsaa den udmærkede hollandske Philolog Isaak
Voss. Han stod i megen Forbindelse med en reformert
Theolog Samuel Bochart i Caen og fremkaldte hos hin Dronning
Ønsket om ogsaa at se denne Mand hos sig i Sverige.
Bochart blev altsaa indkaldt til Stockholm og besluttede,
skjønt han var Præst for den calvinske Menighed i sin
Hjemstad, og uagtet flere Baand budt ham til denne,
at efterkomme Indbydelsen. Dog vilde han nødig reise
alene og overtalte da den unge, kun to og tyve Aar gamle
Huet, der trods deres forskjellige Religion var hans fortrolige
Ven, til at gjøre Følge til Norden. Huet havde just
beredt sig til at drage til Italien og vilde i Begyndelsen nødig
afsted til Sverige, men gav dog tilsidst efter. Han forlod
da Caen i Midten af April 1652 og drog til Holland,
hvor Bochart allerede ventede ham. Her besøgte Huet først
Universitetet i Leyden, dengang et af Verdens allerberømteste
Lærdomssæder, udstyret med et fortrinligt Bibliothek, en rig
botanisk Have og andre videnskabelige Samlinger, og gjorde
i denne Stad Bekjendtskab med Salmasius. I Utrecht besøgte
Reisefællerne en navnkundig Dame, Anna Schurmann,
som paa den Tid gjaldt for et Vidunder baade i Lærdom
og Kunstfærdighed. Paa den videre Reise gjennem Nordtydskland
omtales især Kloster-Seven, Bremen og det allerede
dengang store og folkerige Hamburg. Denne prægtige
Hansestads Rigdomme bragte Huet til en Henrykkelse, som
han giver Luft i følgende begeistrede Udbrud:
...... Junonius ales
Talia non varia pandit spectacula cauda
Nec tot in imbrifera pinguntur nube colores.
Ikke fuldt saa storartet et Indtryk .orde derimod den lille
