ket som Humanist og elegant latinsk Digter samt ved sit omfattende Kjendskab til Philosophien, især den cartesianske, og sine Indsigter i Mathematik, Historie o. s. v. har han dog især vundet Berømmelse som en af Aarhundredets betydeligste katholske Theologer[1].
Huet blev 1670 en af den franske Dauphins Lærere[2], 1674 Medlem af det franske Akademi, modtog 1676 geistlig Indvielse, fik 1678 et Abbedi, blev 1689 Biskop af Soissons og senere Biskop af Avranches. Sine sidste Aar tilbragte han i Paris, hvor han døde, et og niti Aar gammel, 26de Januar 1721. Sit store Bibliothek skjænkede han endnu i levende Live til Jesuiterne i Paris, som senere Ludvig Holberg besøgte under sin sidste franske Reise[3].
Huets meste Tid henrandt i klosterlig Ensomhed, og den Reise i Norden, hvortil vi nu gaa over, var en af de faa Udflugter, han nogensinde foretog udenfor Fædrelandet.
- ↑ Christian Bartholoméss: Huet, évêque d’Avranches. Paris 1830. 8.
- ↑ Til denne sin høie Discipels Formæling med en bayersk Prindsesse skrev Huet et latinsk Epithalamium, en elegant Efterligning af Catulls carmen LXIV. Det heder her bl. A.:
Anteqvam decimam rotis
Luna triverit orbitam,
Maris ex utero simul
Delphis exierit, bona
Spe replebitur orbis.
Mox ut hic adoleverit
Et comam galea premet,
Arva Thracia protinus
Tinget Othomanus cruor
Bosporique fluenta.Vi høre her en Digterstemme fra hine Tider, da Tyrkerne paany forskrækkede Europa og for anden Gang indesluttede Wiens Mure.
- ↑ L. Holbergii Opusc. Latina. Lips. 1737, 1, p. 104.
