Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Andet Bind.djvu/327

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
PIERRE DANIEL HUETS REISE I NORDEN.
AF L. DAAE.


Pet. Dan. Huetii, episcopi Abrincensis commentarius de rebus ad eum pertinentibus. Amstelodami 1748. 8.

Ejusdem „Iter Svecicum.“ (Poetarum ex Academia Gallica, qui Latine aut Graece scripserunt, carmina. Ed. 2. Hagae Comitum 1740. 8. p. 72–81.)

Naar undtages de Forfattere, som have beskjæftiget sig med Tyge Brahes Levnetsbeskrivelse, have de nordiske Historikere ladet upaaagtet et vist ikke uinteressant lidet Bidrag til at lære at kjende Tilstanden i Norden ved Midten af det syttende Aarhundrede. Dette Bidrag indeholdes i de Erindringer, som den berømte franske Lærde Huet har meddelt om sit Besøg i Danmark og Sverige i Slutningen af Dronning Christinas Regjeringstid. Han har beskrevet sin nordiske Reise baade i Prosa og i Vers, og af disse Skildringer er den sidste, der, som Huets Digte overhoved, indtager en særdeles høi Plads blandt nyere Forsøg i den latinske Poesi, hidtil, saavidt vides, bleven endog fuldkommen overseet.

Pierre Daniel Huet var født i Caen i Normandiet 1630. Hans Fader var Calvinist, men blev omvendt af Jesuiterne, der ogsaa paatoge sig at opdrage Sønnen til en ivrig Katholik. Lige fra sin Barndom kastede han sig over Studierne med en Begeistring og en Udholdenhed, der snart skaffede ham en Plads blandt Frankriges lærdeste Mænd. Udmær-