havde drukket det ud, spurgte han, hvad hun kaldte det; hun svarede: dansk Brændevin, hvorpaa han igjen gav dette Svar: Fanden ta’ mig, er det ikke nu Svenska. (Fortalt af Hr. Rostgaard).
23de Januar (NB. min Fødselsdag) om Morgenen blev jeg indført til Hr. Rostgaard i sit eget Kammer, og efterat jeg havde røgtet hos ham mine fra Kjøbenhavn medbragte smaa Ærinder, gik jeg omkring paa Gaarden, i Haven, Vangen etc. for at se mig om. Spiste om Middagen sammen med ham selv og 3 Frøkener, sc. Fr. Rostgaard, Fr. Numsen og Frøken v. d. Maase. Om Eftermiddagen saa en stor Del Papirer og Dokumenter, til hans Levnet og havte Embedsforretninger henhørende, afdelte i visse Pakker og ordentligen henlagte hver udi sin Skuffe udi hans Chatol[1].
| · | · | · | · | · |
| · | · | · | · | · |
Saa og samme Aften en stor Mængde af hans ypperlige danske og latinske Vers og læste nogle, som han havde gjort paa sin sidste Seierøske Reise ved Mikkelsdags Tid 1737, nogle til Justitsraad Gram, et til Geheimeraad Gram angaaende Flyvesandets Dæmpning ved Thisevælde, et til Rektor Clood i Helsingør angaaende et Æble etc. Af det rareste iblandt hans poetiske Sager holdt jeg 1) sex Psalmer, som han af Tydsk paa Dansk havde oversat, hvilke in 12mo vare trykte i Missions Collegio, da dets Trykkeri var paa Ehlersens Collegio. 2) En af hans oversatte Psalmer, som paa Tydsk og Dansk uden Tvivl var trykt i England og siden af Biskop Sten Jensen i Holum paa Island oversat paa Islandsk og der trykt paa et patent i tre Piller, den første tydsk, den anden dansk, den tredie islandsk.
- ↑ Disse Papirer, der nu findes paa det st. kgl. Bibliothek, have været en Hovedkilde til Bruuns Verk.
