og samme Reise mig var bevilget, sendte han en Vogn op til Kjøbenhavn efter mig den 21de Januar.
22de Januar, efterat jeg havde overleveret Hr. Justitsraad Gram min Nøgle til det kongl. Bibliothek, gik jeg til Vogns. – – – Ankom til Kraagerup Kl. , hvor jeg blev vel modtagen og pleiet, men kom dog ikke samme Aften Hr. Rostgaard i Tale, formedelst at der var hos ham hans Svoger fra Kronborg, Generallieutenant Revenfeldt, med hans. Frue og en hel Hob andre Fremmede fra Helsingør, som ikke drog bort før sildig ud paa Aftenen[1].
NB. Strax udenfor Kraagerup ved Søen ligger Humlebek, som er en liden By, bestaaende af bare Huse og ingen Gaarde (Beboerne staa sig dog temmelig vel, fornemmelig ved deres Fiskeri), berømt deraf, at de Svenske just der 1700 gjorde Indfald i Sjæland[2], hvilket da det ordedes til Sverige, gjorde den gemene Mand der stort Ord af, at deres Landsmænd i Danmark allerede havde indtaget 2de vigtige Stæder (som mig af en troværdig Mand underveis blev fortællet) nemlig Stadt Humlebek og Stadt Espengjerde, som begge ere kun fattige Fiskerleier. Lidt før man kommer til Humlebek, kommer man igjennem en By, kaldet Sletten, hvor Carl XII samme Tid engang red igjennem og spurgte en Kone, om hun havde Noget at give ham at drikke; Konen, som mente, at han var en høi svensk Officer, svarede, at hun ikke havde andet end dansk Brændevin, hvilket han da begjærede et Glas af, gav sin Styver derfor, og da han
- ↑ Oplysende for Datidens sociale Forhold. Den borgerlige Lærde, Studiosus Langebek, kunde ikke modtages blandt de fornemme Gjester.
- ↑ Om dette indfald af Carl den XII, som gik forud for Freden i Traventhal, se L. Engelstofts Afhandling: Kjøbenhavns Stilling og Farer i Sommeren 1700. (Engelstofts udvalgte Skrifter, 2, S. 1–84.).
