24de Januar viste Hr. Rostgaard mig en stor Raritet, sc.
en liden romersk Sølvmynt (i Værdi ikke over 12 Skilling
eller en Mark), hvilken just skulde være den Skjænk og
Gave, som Nic. Isenfeld[1] skulde have foræret ham for at
blive befordret til Præsteembede, som og var en af de største
Aarsager til Hr. Rostgaards Forfølgning og Dom 1725, hvilket
han og mundtlig fortalte mig og viste mig endel Dokumenter
dertil henhørende. Jeg saa og endel trykte Tabeller,
in folio indbundne, som ham af det Kgl. Bibliothek i
Paris vare forærede og han holdt for en af sine største
Rariteter.
Fortalte mig om en Laage eller Dør i sin Have, hvilken
(skjønt den kun er lav) Carl XII dog red igjennem paa sin
Hest, læggende sig tilbage langs ad Hestens Ryg, da han
1700 var indfalden ved Humlebek og imidlertid daglig besøgte
Kraagerup og fornøiede sig i dets Have. Samme Laage
staar endnu til en Amindelse, og skulde Ingen gjøre Kongen
det efter at ride den igjennem, uden at faa et stakket
Halsben.
25de Januar. Læste den Inskription, som Jørgen Friis
efter Geheimeraad Grams Befaling havde gjort til at sættes
paa den støtte ved Flyvesandet, iligemaade Rektor
- ↑ Student Isenfeldt beskyldtes for at have villet tilkjøbe sig geistlig Befordring af Rostgaard, medens denne var Oversekretær i Kancelliet, og tillige for at have været Mellemmand mellem Rostgaard og andre Supplikanter. af lignende Art. Han blev 1725 relegeret paa tre Aar (Bruun, Rostgaards Liv og Levnet, S. 371 o. fl. St.)
