selve Kongen ikke undtagen, der tilsidst paa en Maade blev hans Svoger. Derfor bliver hans Levnetsbeskrivelse en bekvem Ramme, inden hvilken en Biograph kan sammenknytte de forskjelligste tidsbilledlige Skildringer og Exkurser. Det er dette, som Bruun med Held har formaaet at gjøre, og Læseren vil derfor med ikke ringe Udbytte og Fornøielse følge Forfatteren baade paa Rostgaards Udenlandsreiser, paa hans Embedsbane som Geheimearchivar, Justitiarius i Høiesteret, Oversekretær, Præsident i Kancelliet, Medlem af flere vigtige Kommissioner o.s.v. og tilsidst hans Alderdomsliv paa Kraagerup, saavelsom ogsaa under de mange Episoder, hvortil alt dette giver Anledning. Ikke faa af disse sidste angaa særlig Norge: f. Ex. Afsnittene om Salget af de norske Kirker og om den paabegyndte norske Matrikulering, og mellem de Personligheder, hvorom der gives rige og udførlige Oplysninger, have ligeledes dere (som B. Deichmann, Hans Nobel, Chr. Meinichen) spillet en ikke ringe Rolle i vort Land. Det tør derfor antages, at dette fortjenstlige Skrift heller ikke hos os vil savne Udbredelse og Paaskjønnelse.
Nedskriveren heraf, der tildels var bekjendt med Justitsraad Bruuns Forarbeider til hans Verk om Rostgaard allerede længe, førend dette udkom, beklager ikke i rette Tid at være bleven opmærksom paa, at det norske Universitets-Bibliothek er i Besiddelse af temmelig vigtige, hidtil fuldstændig ubenyttede Bidrag til Fr. Rostgaards Historie, fornemmelig vedrørende hans Forhold til Jacob Langebek. Ved en Revision af Bibliothekets Haandskrifter, som jeg ganske nylig har foretaget, stødte jeg nemlig ikke alene paa en stor Del Langebekske Breve, Dokumenter og Vers, men fandt tillige flere af de Dagbøger, som Langebek havde ført under sine stundom langvarige Besøg paa Rostgaards Herresæde, det smukke Kraagerup ved Øresund. Alle disse Sager
