Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Andet Bind.djvu/301

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
JACOB LANGEBEKS FØRSTE BESØG HOS FREDERIK ROSTGAARD.
VED L. DAAE.

En af Nutidens flittigste Forskere i Danmarks og Norges nyere Historie, Bibliothekaren ved det store kongelige Bibliothek i Kjøbenhavn, Justitsraad Chr. Bruun, har nylig ved sit Arbeide „Frederik Rostgaards Liv og Levnet“ beriget vor Literatur med en af dens lærdeste og omfangsrigeste Biographier. Man vil i dette Verk, der ledsages af tvende Bind Breve og Aktstykker, hvoraf det ene allerede er udkommet, ikke alene finde en udtømmende Fortælling om den Mand, hvem det nærmest angaar. Det meddeler tillige en stor Mængde nye og vigtige Bidrag til at kjende og bedømme Rostgaards hele Samtid, fornemmelig Frederik den Fjerdes Regjeringstid. Heri bestaar endog Arbeidets største Fortjeneste. Thi Rostgaard selv var vistnok en ret mærkelig Personlighed, i flere Henseender en Typus paa den Art Videnskabsmænd, hvorpaa det attende Aarhundrede fornemmelig var rigt, de lærde Samlere, men han kan dog ikke gjøre Fordring paa at regnes til vor Histories betydeligste Mænd. Hans Liv faar egentlig sin største Interesse ved de mangeartede og indflydelsesrige Stillinger, han indtog som Embedsmand, og ved de Forbindelser, det faldt i hans Lod at knytte med Danmarks dengang mest formaaende og fremragende Mænd,