Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Andet Bind.djvu/303

Denne siden er ikke korrekturlest

299

JAC. LANGEBEKS FØRSTE BESØG HOS FR. ROSTGAARD.

henhøre til den Messe Papirer, som har tilhørt Nordmanden Kancellirevisor Halvor Andersen og tilligemed denne Mands særdeles store og værdifulde Bogsamling kom op til Norge ifølge Eierens Testamente^[1].

↑ Ofte har det været mit ønske at kunne meddele en nogenlunde fuldstændig Biographi af denne vort Universitets-Bibliotheks store Velgjører, en af de flittigste Bogsamlere, Norge har frembragt. Men hvad der vides om ham, er kun saare lidet. Selv har han om sit Liv kun noteret Følgende paa en løs Seddel, hvilken jeg ved en Hændelse engang stødte paa i Bibliotheket:
„Andersen, Halvor, født paa Gaarden vestre Balke i Thotens Præstegjeld i Norge den 21de Marts 1745 af reputerlige Bønder Folk, kom 1771 til Kjøbenhavn og tog samme Aar juridisk Examen paa Dansk, da han ei var studeret, men havde siden 1760 konditioneret som Dreng, Karl og edsvoren Fuldmægtig hos nu afg. Kancelliraad og Sorenskriver David Sommerfeldt, blev derpaa Fuldmægtig ved Hof- og Statsrettens Skiftekommission i Aaret 1771, og i 1793 Revisor for de offentlige Stiftelsers Regnskaber i det danske Kancelli.“
Allerede 1786 testamenterede han sin Bogsamling til „sit kjære Fædreneland Norge,“ for at den i sin Tid, om Norge fik et Universitet, kunde tilfalde dette, men i modsat Fald forenes med det Deichmanske Bibliothek. Ved hans Død, 19de Marts 1810, udgjorde Samlingen over 15,000 Bind, for det meste henhørende til dansk og norsk Historie, og i udmærket vel konditionerede Exemplarer. Da Andersen ogsaa efterlod en uægte Datter, blev denne og hendes Moder pensionerede af Universitetet. – Andersens mange historiske og juridiske Kundskaber skaffede ham den ikke almindelige Paaskjønnelse at optages i det kgl. danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog. Hans kjæreste Arbeide var at samle alle dansk-norske Rescripter, og hans Samling var langt fuldstændigere end den Fogtmannske, „ja man har endog fundet Dokumenter hos ham, som man forgjeves søgte i Kollegiernes Arkiver.“ (Kbhvns Skilderie, B. 13, – 1810 – S. 760). Ligeledes roses han almindelig for den usædvanlige Tjenstvillighed, hvormed han veiledede Enhver, som søgte Oplysninger hos ham, og stillede sit Bibliothek til Andres Disposition. – Med hans Bibliothek kom vort Universitet tillige i Besiddelse af hans Haandskrifter. Den største Del af disse bestaar af hans ovennævnte Samling af Reskripter, der dog nu, efterat Wessel-Bergs Samling er udkommen, har mindre praktisk Betydning. Dernæst

[p299-1] Ofte har det været mit ønske at kunne meddele en nogenlunde fuldstændig Biographi af denne vort Universitets-Bibliotheks store Velgjører, en af de flittigste Bogsamlere, Norge har frembragt. Men hvad der vides om ham, er kun saare lidet. Selv har han om sit Liv kun noteret Følgende paa en løs Seddel, hvilken jeg ved en Hændelse engang stødte paa i Bibliotheket:
„Andersen, Halvor, født paa Gaarden vestre Balke i Thotens Præstegjeld i Norge den 21de Marts 1745 af reputerlige Bønder Folk, kom 1771 til Kjøbenhavn og tog samme Aar juridisk Examen paa Dansk, da han ei var studeret, men havde siden 1760 konditioneret som Dreng, Karl og edsvoren Fuldmægtig hos nu afg. Kancelliraad og Sorenskriver David Sommerfeldt, blev derpaa Fuldmægtig ved Hof- og Statsrettens Skiftekommission i Aaret 1771, og i 1793 Revisor for de offentlige Stiftelsers Regnskaber i det danske Kancelli.“
Allerede 1786 testamenterede han sin Bogsamling til „sit kjære Fædreneland Norge,“ for at den i sin Tid, om Norge fik et Universitet, kunde tilfalde dette, men i modsat Fald forenes med det Deichmanske Bibliothek. Ved hans Død, 19de Marts 1810, udgjorde Samlingen over 15,000 Bind, for det meste henhørende til dansk og norsk Historie, og i udmærket vel konditionerede Exemplarer. Da Andersen ogsaa efterlod en uægte Datter, blev denne og hendes Moder pensionerede af Universitetet. – Andersens mange historiske og juridiske Kundskaber skaffede ham den ikke almindelige Paaskjønnelse at optages i det kgl. danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog. Hans kjæreste Arbeide var at samle alle dansk-norske Rescripter, og hans Samling var langt fuldstændigere end den Fogtmannske, „ja man har endog fundet Dokumenter hos ham, som man forgjeves søgte i Kollegiernes Arkiver.“ (Kbhvns Skilderie, B. 13, – 1810 – S. 760). Ligeledes roses han almindelig for den usædvanlige Tjenstvillighed, hvormed han veiledede Enhver, som søgte Oplysninger hos ham, og stillede sit Bibliothek til Andres Disposition. – Med hans Bibliothek kom vort Universitet tillige i Besiddelse af hans Haandskrifter. Den største Del af disse bestaar af hans ovennævnte Samling af Reskripter, der dog nu, efterat Wessel-Bergs Samling er udkommen, har mindre praktisk Betydning. Dernæst

[1]