Livet. Og han maatte fortsætte sit Eventyrerliv i en forholdsvis lang Tid. Man ved nemlig med Vished, at dette hans første Ophold i Udlandet medtog et helt Aar[1]. Maaske har han ligefrem drevet om og sunget for Godtfolks Døre. Men hans Sygdom blev dog borte, enten det nu skyldtes Badekuren eller hans idelige Vandringer i fri Luft, og „da Sundhed fremkalder Velbefindende“[2], befandt han sig endog i en lykkeligere Sindsstemning end sædvanlig[3]. Ti Aar senere, da Holberg søgte om at „blive Professor, gjaldt det at have saameget som muligt at paaberaabe sig af den Art, som Svensken kalder Meriter. Denne Reise blev da ogsaa anført som en saadan, og Holberg tilføier, at han „reiste med en Moscovitisk Edelmand“[4]. Denne „Edelmand“ har han imidlertid ikke nævnt i sin Levnetsbeskrivelse, og i ethvert Fald kan det ikke have været af de rigere Edelmænd.
Holberg maatte omsider se til at faa gjort en Ende paa denne Maade at leve paa, men for at komme tilbage til Norge maatte han have Penge. Længe var det ham umuligt at faa dem, forgjæves anraabte han Aagerkarlene og lovede dem tredobbelt Rente. Endelig forbarmede en Pengemand sig over ham og udbetalte ham saamange Penge, at han kunde reise hjem. Om han, som C. W. Smith formoder[5], har opnaaet dette ved at trække en Vexel paa en Slægtning i Bergen, faar staa derhen.
- ↑ Dette er nemlig tydelig paavist af Kall-Rasmussen, Hist. Tidsskr. 3 R., I. B.
- ↑ „Animus fulturis corporis nititur.“
- ↑ „Meliore eram animo, quam quo solebam. Exhaustum erat aerarium, nulla spas erat supplendi, attamen in istis angustiis summa erat animi tranquillitas.“
- ↑ Se den i Hist. Tidsskr., 3 R., I. B. i elegant Facsimile gjengivne Ansøgning.
- ↑ Om L. Holbergs Levnet o. s. v. S. 32.
