veres fra Horderne, som ere alle hvide, og saasom Landet i sig selv er godt og frugtbart, saa have de ogsaa bedre Føde og conseqventer ere stærkere og mere behjertede end de andre Nordhordlændske, hvilke sidste Vosserne gemenligen se over Axlerne, og derfor ikke kan lide, at man kalder dem Horder, men ville være Vosser alene.“
Fra Voss drog Holberg (1703) paany til Kjøbenhavn og maa her have været meget flittig, siden han i mindre end et Aar kunde underkaste sig begge de tilbagestaaende Examina og tillige lægge sig efter Fransk og Italiensk[1]. Til den philosophiske Examen, en Prøve, som skylder Griffenfeldt sin Oprindelse, bestod han sig kun maadelig i Metaphysiken, en Videnskab, hvori han vistnok siden selv blev Professor, men for hvilken han dog bestandig følte Ulyst og Modbydelighed. I Geographi gik det heller ikke godt, i Hebraisk ligesaalidt, derimod fik han ret gode Charakterer i Latin, Græsk, physik og Ethik. De tre Videnskaber Logik, Geometri og Astronomi angav han ikke[2]. Derimod opnaaede han den da ingenlunde hyppige Charakter Laudabilis, da han – som det antages 16de April 1704 – erholdt theologisk Attestats. Fra hans korte Studenterliv, under hvil-
- ↑ In lingvis exoticis, Gallia et Italica instrui me passus (!) sum.
- ↑ Han var oppe til Philosophicum den 10de Marts 1704. Charaktererne vare:
In Geographia: non male. In Hebraic.: haesitanter. In Metaphys.: mediocriter. In Autoribus latinis: In Gram. graeca: bene. In Physica: In Ethica: bene mediocriter. Hans Hovedcharacter blev Illum (recipimus), et Slags Haud illaudabilis. Sammenlign Peder Paars, hvor Holberg lader en Student blive stolt, „dengang han Illum fik.“ (Jens Møllers Mnemosyne, 2, 309–310).
