boet[1]. Her har det altsaa været, at han om Nætterne plagedes af de idelige Mareridt, hvorover han saa spøgefuldt beklager sig, og som han siden tænkte tilbage paa, da han skrev Peder Paars.
Bønderne paa Voss vare allerede i det attende Aarhundrede bekjendte som i særegen Grad livlige og oplyste, og selve Egnen stod i Udraab „som det norske Italien“.[2] Man ved, at Holberg i senere Aar fortrinlig yndede at samtale med Bønder[3], og det kunde være interessant at vide, om han under dette Ophold paa Voss er kommen i nærmere Berørelse med Almuen. At han af denne var yndet som Prædikant og forlod Bygden under Bøndernes beundrende Lovtaler[4], kan maaske tyde paa, at dette har været Tilfældet, og da tør det Aar, som han anvendte „paa at garve Drenges Ryg og omvende Bønder“, ikke have været uden Betydning for hans Udvikling. Da han en Menneskealder senere skrev sin Bergens Beskrivelse, udtalte han sig saaledes om denne Bygd: „Voss er et Præstegjeld, som er Kjernen af hele Nordhordlen, og en af de angenemste Egner udi Norge, thi den bestaar af et stort Vand, omringet med Gaarder paa alle Sider, og Kirken ligger paa en flad Mark med en liden Underskov, og løber derigjennem en Elv, som styrter sig i Vandet. Vosserne have lige saadan Dragt som de andre Horder, alene at de ere sorte, og derved disting-
- ↑ Velvillig Meddelelse af Pastor F. M. Berner.
- ↑ Se mine Aktmæssige Bidrag til den norske Kirkes Historie, Pag. 48. (Theol. Tidsskrift, udgivet af Caspari m. fl., B. 7).
- ↑ „Jeg taler aldrig med Bønder, uden at jeg jo lærer noget af dem, thi de raisonnere ikke uden om solide og magtpaaliggende Ting, hvorom de vide fuldkommen Besked. – – Desforuden profiterer jeg af deres Omgjængelse udi Sproget, thi jeg lærer af dem gode gamle danske Ord“ o. s. v. (Den 29de Epistel).
- ↑ Encomiis rusticorum onustus.
