Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Andet Bind.djvu/268

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
264
L. DAAE.

Steder ser efter Ungdom, Stand og Politesse, her alene gemenligen reflecterede paa Duelighed og Arbeidsomhed, saa at hos dem en duelig Sømand og fornuftig Kjøbmand, skjønt han aldeles Intet besad, hvormed han kunde charmere et ungt Fruentimmer, blev prefærered den galanteste, artigste og fornemste Frier, hvorpaa jeg har seet adskillige mærkelige Exempler i min Tid i Bergen.“ De unge Borgersønner fandt han siden at have været „Folk af liden Façon og faa Complimenter, saa at det har været en Borgersøn besværligere at gjøre Cour eller frie til et Fruentimmer end at gjøre en spansk Reise, hvorudover Forældrene ofte have maattet slutte Partier for deres Børn og afgjøre Sagen forud, saa at der stod Intet tilbage for Børnene end uden videre Ceremonie at gaa i Brudeseng.“ Det er en gammel Bemærkning, at Kjærlighedsforholdet i Holbergs Komedier spiller en overmaade underordnet Rolle og egentlig kun indføres for Intrigens Skyld. Det er ogsaa medrette blevet sagt, at Holbergs Elskerinder, selv om Tilskueren underrettes om, at de ere sexten Aar gamle, gjøre et Indtryk af modne Piger paa henved de tredive[1]. Man har søgt at forklare alt dette paa forskjellige Maader, tildels baade sindrige og udentvivl rigtige, men man har overseet disse temmelig tydelige Vink til en Forklaring, som de ovenanførte Steder af „Bergens Beskrivelse“ frembyde. Dette Skrift af Holberg har i det Hele hidtil paa ingen Maade været saaledes paaagtet af danske Holbergianere, som det visselig fortjener, og det baade som et i sig selv fortræffeligt Værk, Forløberen for en Række vigtige Topographier i begge Riger, og som en Hovedkilde til Holbergs Biographi. Er det end saa, at

  1. Se f. Ex. C. W. Smith, Om Holbergs Levnet og populære Skrifter, S. 160.