en underordnet Betydning, den reent politiske var Hovedsagen. Han gjorde vistnok Indgreb i den private Eiendomsret, idet han tilholdt sig visse Herligheder, som for tilkom Grundejeren; men disse har neppe i materiel Henseende.havt synderligt at betyde, og de nye Byrder, som hver Enkelt fik at udrede, hvilken Stand og Stilling han end tilhørte, – Nefgildesskatterne t. Ex. – var vel neppe heller saa store, at de kunde siges at øve noget føleligt Tryk. For Mængden af Folket maatte vel endog Haralds strenge Regimente, hans „ofríki“, som drev Høvdingerne ud af Landet, fremstille sig som en Fordeel, idet de nød godt af, at der saaledes gjordes en Ende paa de indbyrdes Fejder, hvorved det gik ud over Almuen[1], medens de ikke eller kun i ringe Grad berørtes af Indgrebene i den uindskrænkede Odelsherlighed. Det er nemlig aabenbar et misvisende Udtryk, naar Maurer i den for nævnte Afhandling omtaler Odelsbønderne som et Democrati i Modsætning til det af Herser- og Jarleætterne bestaaende Fylkesaristocrati. Vi seer af enkelte af den gamle Frostathingslovs Bestemmelser, at i en senere Tid Haulderne kun udgjorde en faatallig Kreds inden det store Bondesamfund[2], og vi kan vistnok herfra slutte tilbage: Forholdet har i saa Henseende efter al sandsynlighed været det samme i det 9de som i det 12te Aarhundrede; selve Ordet „byggja“, „bygsla“ om Leje af Jord viser, at dette har været den sedvanlige Maade, hvorpaa Bondestanden i Oldtiden skaffede sig Jordbrug[3]. Hauldsklassen var vel ikke
- ↑ Det er i Sagaerne fremhævet, hvor godt Harald overholdt Freden indenlands: „hann friðaði vel land sitt ok siðaði”. Ágrip [Samll. t. d. N. F. H. II. S. 274]. Fgrsk. S. 10.
- ↑ F. L. IV. 8. „Hvervetna er tylftar eiðar sculo framfara oc nemðarvitni, þá scal sakarábere nemna hálfa vátta, – – – oc nemna haullda xij or fylki eða bœndr hina bezto ef eigi ero haulldar til“. – Jvfr. F. L. XV. 7. 11.
- ↑ Brandt, Brudstykker af Forelæsn. S. 68.
