Midtpunct; men idet i enhver af de saaledes dannede Kredse det Særlige var underordnet noget mere Almeent, blev dette dog ikke repræsenteret gjennem en stærk eller selvstændig Autoritet, og Underordningen havde meest Præg af en frivillig Tilslutning, der kun lader Fælledsskabet gjælde inden skarpt og snævert bestemte Grændser.[1] – I Spidsen for disse løst forbundne eller indbyrdes fuldkommen uafhængige Smaastater stod Stammehøvdinger med arvelig Værdighed, der førte Navn af Herser eller Konger. Herserne var regelmæssig Heredsthingenes eller Heredshovenes, ofte vel ogsaa Fylkesthingenes og Fylkeshovenes Forstandere; i dem maa vi see de oprindelige og nødvendige organer for den gamle Stammeforfatning. Derimod er der Grund til at tro, at Kongedømmet fra først af ingen Plads har havt inden denne, at det ialfald oftest har udviklet sig udenfor eller ved Siden af den. Det medførte en højere Ret og Rang end den, som tilkom Herserne, men det synes jævnlig ogsaa kun at have bestaaet i et saadant ydre Fortrin, og endog hvor det havde tilegnet sig en virkelig Styrelse og der ikke blot var en Konge i Folket, men en Konge over Fylket, havde hans Myndighed dog vistnok en fra Hersernes kun lidet forskjellig Characteer. Han raadede, som de Germaniske Fyrster, der omtales af Tacitus[2], „auctoritate suadendi magis quam jubendi potestate.“ Der tilkom ikke Fylkeskongen som saa-
- ↑ Her er kun Tale om det Udseende, Tingene havde faaet ved en ejendommelig Udvikling, ikke om den virkelige Sammenhæng Fylket kan ikke antages at være dannet ved en Sammenslutning af Hereder, men disse maa snarere opfattes som Underafdelinger af hiint, idet Heredsinddelingen, som hviler paa et bestemt Talsystem, har en mere udvortes, kunstig Charakteer end Fylkesindddelingen. Staten kan ikke antages at være opstaaet ved en frivillig Overeenskomst mellem de enkelte Familjer; men Staten er voxet ud af Familjen, begge er fra først af i lige Grad naturbundne.
- ↑ Germ. Cap. 11.
