Den af Norges Historie højt fortjente tydske Lærde
Konrad Maurer, som i en Afhandling i Tidskriftet Germania[1]
har fremsat de ovenfor nærmere begrundende Indvendinger
mod vore nyeste Historikeres Opfatning af hvad
der skal forstaaes ved Harald Haarfagres Ophævelse af
Odelen, søger en rimeligere Løsning af Spørgsmaalet, idet han
sammenstiller hvad det skete i Norge ved Enekongedømmets
Oprettelse med hvad der skete paa Orknøerne, da Harald
Haarfagre havde paalagt Øernes Befolkning en Bod af 60
Mark Guld for sin Søns Drab og Jarlen Torv-Einar bød
sig til at udrede hele Boden, mod at Bønderne afstod sin
Odel til ham, hvilket disse, som det heder, gik ind paa,
fordi de Rige haabede snart at kunne indløse sin Odel, medens
de Fattige ikke formaaede at udrede hvad der var
bleven dem paalagt. Ved denne Transaction kan Orknøingerne
i en vis Forstand siges at have pantsat sine Ejen-
- ↑ 14r Jahrg. S. 27–40.
vendigt til sin Magts Opretholdelse at indskrænke Folkets gamle Friheder; Bønderne skulde derfor ej længer være uindskrænkede Ejendomsherrer over sin Jord, men skulde betragtes som Lejlændinger .... Den store Omvæltning imidlertid, som Harald udentvivl tilsigtede, blev, som det lader, ingenlunde gjennemført i det Omfang, som udtaltes i dens Grundsætninger. Tilegnelsen af Landets Odel synes ikke at have ledet til nogen virkelig Skatlægning af Jorden eller til et almindeligt Lejlændingsvæsen, men i det Højeste til Indførelsen af en personlig Skat [Nefgildi].... Den muligen paatænkte Lehnsforfatning kom saaledes ikke til Modenhed.“ – Man seer let, at denne Fremstilling ikke fjerner nogen af de før paapegede Vanskeligheder. Naar den antager, at Harald har havt til Hensigt at indføre en fuldkommen Feudalforfatning, at han i Principet har paastaaet en virkelig Overejendomsret til Landets Jord, saa gjælder derimod hvad der er bleven bemærket mod paastanden om, at Feudalvæsenet skulde være oprindelig germanisk; og naar den dernæst antager, at Harald ikke har gjennemført sit System, men er bleven staaende ved Indførelsen af en personlig Skat,v kommer den i Strid med hvad der berettes om Haakon den Godes Tilbagegivelse af Odelen.
