af et Digt, der tillægges skalden Thorbjørn Hornklofe. Her heder det:
Rigeligt de lønnes
de raske Krigere,
som i Haralds Tun
med Brikker lege;
Guld faa de i Mængde
og fagre Sverd,
Hunlandsk Malm
og Træle fra Østen.
„Om Skaldernes smykker
jeg vil dig spørge,
thi du tykkes at vide Besked,
om de Ædles Færd,
den du nøje kjender,
deres, som med Harald leve?“
„Paa deres Rustning du seer,
og deres gyldne Ringe,
at de ere vel kjendte af Kongen.
De bære røde Kapper,
fagert randede,
sølvvundne Sverd,
ringvævede Brynjer,
gyldne Belter,
gravne Hjelme,
Ringe paa Haanden,
som Harald dem skjænked.“
Digtet omtaler fremdeles Bersærkerne eller Ulfhednerne som hørende til Haralds Omgivelser, og desuden Gjøglere og Hofnarre, hvis Opgave det var at more Kongen ved alskens Løjer. Heri gjenkjendes Indflydelsen af udenlandske Hofskikke.
