ste, af hvem han passende kunde lade sig meddele Søpapirer. Derefter forlangte og fik han Lov til at gaa i Land og tage Ophold i et Herberge i Byen.
Han tilbragte nu fire Uger i Bergen, vistnok paa en Maade i Frihed, men dog aabenbart under Bevogtning fra Erik Rosenkrands’s Side. Denne negtede ham ogsaa at reise til Frankrige eller tilbage igjen til Hetlandsøerne, og han fik ligesaalidt Lov til, hvad han derefter forlangte, at lade sig paa egen Haand befordre til Danmark „paa en Jagt eller Baad langs Søsiden“, og det naturligvis saa meget mindre, som man begyndte at frygte, at han nok snarere længtes efter at komme til Erik den fjortende end til Frederik den anden. Nogen Tid efter hans Ankomst havde han ogsaa den Tort, at Kapiteinen paa den ene af hans Pinker, David Wott, af Bergenserne overbevistes om at være en Sørøver og derefter strax sattes i Fængsel.
Men det mærkeligste af de Eventyr, som Bothwell skulde opleve i Norge, var dog, at hen i Bergen fik gjense sin fordums Kjæreste eller Hustru, Anna, Christopher Throndssøns Datter. Vi have ovenfor seet, at Anna i 1565 var tilstede i Bergen, men sandsynligvis har hun, der senere endog var Eierinde af Faderens Hovedgaard Seim i Kvindherred, havt sit egentlige Opholdssted paa en af sine egne eller hendes Søstres og Svogeres Gaarde i den sydlige Del af Stiftet, og Rygtet har da bragt hende Budskabet om den Troløses pludselige Ankomst til Landet. Dette tør maaske sluttes ogsaa deraf, at det varede hele femten Dage, efterat Bothwell var kommen til Bergen, inden Anna, den syttende September, havde sit Møde med ham. Dette fandt Sted for Retten og kunde vel ingen anden Hensigt have, end, at Anna vilde benytte Anledningen til at erholde nogen Skadeserstatning for de materielle Tab, han i sin Tid havde tilføiet hende, Noget,
