Den anden September 1567 kom, i Følge den aarlige
Mag. Absalons Vidnesbyrd, Christiern Aalborg til Bergen
med sin høie Fange og hans Pinker. Her var den ovenfor
allerede flere Gange omtalte Erik Rosenkrands øverste Befalingsmand,
og til ham henvendte da naturligvis Christiern
Aalborg sig strax med Beretning om Hændelserne ved Karmsund.
Erik Rosenkrands lod da en Kommission, bestaaende
af ikke mindre end fire og tyve Mand, optage et Forhør over
Bothwell ombord paa „Bjørnen“. Blandt disse Mænd vare
foruden Adelsmændene Jørgen Daa og Axel Gyntersberg ogsaa
Bispen Dr. Jens Skjelderup, tre Lagmænd, endel af Byens
Raadmænd samt tillige ti Repræsentanter for „de Atten“
paa Bryggen; formodentlig maa der, siden saa mange Lagmænd
o. s. v. just vare tilstede i Byen paa engang, have
været holdt et Overlagthing eller særeget Retsmøde i Bergen
ved den Tid. For dem forklarede nu Bothwell, hvad han
siden stedse vedblev at fortælle, at han var seilet afsted i
den bestemte Hensigt at drage til Danmark og derfra til
Frankrige; om den Maade, hvorpaa han som Flygtning havde
forladt Hetlandsøerne, talte han ikke et Ord. Han tilstod
videre, at han var Dronningen af Skotlands Ægtemand, og
da man spurgte ham, hvorfor han reiste uden Pas, gjentog
han, hvad han før havde sagt til Christiern Aalborg, at han
var „den ypperste Regenter i Skotland“ og derfor ikke vid-
und begehrten uns zu dienen, dieweil sie keine Bestallung zeigten, haben sie sich ergeben mussen, daruf unser Hanptmann die Capitenen und die von Adel zu sich genommen und das ander Volk zu Lande gesetzt und bis an weitern Bescheid unter die Bauern vertheilt und ihre Schiffe mit unseren Volk besetzt. Hat sich einer, der vorhin Bossmanns Kleider angehabt, zu erkennen geben, dass er in Schottland der fürnehmste und des Reiches Grossadmiral, und die Königin daselbst sein Gemahl, itzo aber von Land und Leuten vertrieben wäre“.
